Fordham


IHSP

Medieval History


Selected Sources Full Text Sources Saints' Lives Law Texts Maps Medieval Films Search Help


Selected Sources Sections Studying History End of Rome Byzantium Islam Roman Church Early Germans Anglo-Saxons Celtic World Carolingians 10 C Collapse Economic Life Crusades Empire & Papacy France England Celtic States Nordic Europe Iberia Italy Eastern Europe Intellectual Life Medieval Church Jewish Life Social History Sex & Gender States & Society Renaissance Reformation Exploration
IHSP Credits
Medieval Sourcebook:
Beowulf (in Old English)

The modern English version by Francis Gummere is also on line.

1-21
HWÆT, WE GAR-DEna in geardagum,
þeodcyninga þrym gefrunon,
hu ða æþelingas ellen fremedon!
oft Scyld Scefing sceaþena þreatum,
monegum mægþum meodosetla ofteah,
egsode eorlas, syððanærest wearð
feasceaft funden; he þæs frofre gebad,
weox under wolcnum weorðmyndum þah,
oð þæt him æghwylc ymbsittendra
ofer hronrade hyran scolde,
gomban gyldan; þæt wæs god cyning!
Ðæm eafera wæs æfter cenned
geong in geardum, þone God sende
folce to frofre; fyrenðearfe ongeat,
þe hie ær drugon aldorlease
lange hwile; him þæs Liffrea,
wuldres Wealdend woroldare forgeaf,
Beowulf wæs breme --- blæd wide sprang---
Scyldes eafera Scedelandum in.
Swa sceal geong guma gode gewyrcean,
fromum feohgiftumon fæder bearme,

22-46
þæt hine on ylde eft gewunigen
wilgesiþas, þonne wig cume,
leode gelæsten; lofdædum sceal
in mægþa gehwære man geþeon.
Him ða Scyld gewat to gescæphwile
felahror feran on Frean wære;
hi hyne þa ætbæron to brimes faroðe,
swæse gesiþas, swa he selfa bæd,
þendenwordum weold wine Scyldinga---
leof landfruma lange ahte.
Þær æt hyðe stod hringedstefna
isig ond utfus, æþelingesfær;
aledon þa leofne þeoden,
beaga bryttan on bearm scipes,
mærne be mæste. Þær wæs madma fela
of feorwegum frætwa gelæded;
ne hyrde ic cymlicor ceol gegyrwan
hildewæpnum ond heaðowædum,
billum ond byrnum;him on bearme læg
madma mænigo, þa him mid scoldon
on flodes æht feor gewitan.
Nalæs hi hine læssan lacum teodan,
þeodgestreonum, þon þa dydon,
þe hine æt frumsceafte forð onsendon
ænne ofer yðe umborwesende.

47-68
Þa gyt hie him asetton segen gyldenne
heah ofer heafod, leton holm beran,
geafon on garsecg; him wæs geomor sefa,
murnende mod. Men ne cunnon
secgan to soðe, selerædende,
hæleð under heofenum, hwa þæm hlæste onfeng.
I Ða wæs on burgum Beowulf Scyldinga,
leof leodcyning longe þrage
folcum gefræge --- fæder ellor hwearf,
aldor of earde--- , oþ þæt him eft onwoc
heah Healfdene; heold þenden lifde
gamol ond guðreouw glæde Scyldingas.
Ðæm feower bearn forðgerimed
in worold wocun, weoroda ræswan,
Heorogar ond Hroðgar ond Halga til,
hyrde ic þæt . . . . . . wæs Onelan cwen,
Heaðo-Scilfingas healsgebedda.
Þa wæs Hroðgare heresped gyfen,
wiges weorðmynd, þæt him his winemgas
georne hyrdon, oðð þæt seo geogoð geweox,
magodriht micel. Him on mod bearn,
þæt healreced hatan wolde,

69-91
medoærn micel men gewyrcean
þonne yldo bearn æfre gefrunon,
ond þær on innan eall gedælan
geongum ond ealdum, swylc him God sealde
buton folcscare ond feorum gumena.
Ða ic wide gefrægn weorc gebannan
manigre mægþe geond þisne middangeard,
folcstede frætwan. Him on fyrste gelomp,
ædre mid yldum, þæt hit wearð ealgearo,
healærna mæst; scop him Heort naman
se þe his wordes geweald wide hæfde.
He beot ne aleh, beagas dælde,
sinc æt symle. Sele hlifade,
heah ond horngeap; heaðowylma bad,
laðan liges; ne wæs hit lenge þa gen,
þæt se ecghete aþumsweorum,
æfter wælniðe wæcnan scolde.
Ða se ellengæst earfoðlice
þrage geþolode, se þe in þystrum bad,
þæt he dogora gehwam dream gehyrde
hludne in healle; þær wæs hearpan sweg,
swutol sang scopes. Sægde se þe cuþe
frumsceaft fira feorran reccan,

92-113
cwæð þæt se Ælmihtiga eorðan worhte,
wlitebeorhtne wang, swa wæter bebugeð,
gesette sigehreþig sunnan ond monan
leoman to leohte landbuendum,
ond gefrætwade foldan sceatas
leomum ond leafum, lif eac gesceop
rynna gehwylcum þara ðe cwice hwyrfaþ.---
Swa þa drihtguman dreamum lifdon,
eadiglice, oð ðæt an ongan
fyrene fremman feond on helle;
wæs se grimma gæst Grendel haten,
mære mearcstapa, se þe moras heold,
fen ond fæsten; fifelcynnes eard
wonsæli wer weardode hwile,
siþðan him Scyppend forscrifen hæfde
in Caines cynne--- þone cwealm gewræc
ece Drihten, þæs þe he Abel slog;
ne gefeah he þære fæhðe, ac hehine feor forwræc,
Metod for þy mane mancynne fram.
Þanon untydras ealle on wocon,
eotenas ond ylfe ond orcneas,
swylce gigantas, þa wið Gode wunnon

114-134
lange þrage; he him ðæs lean forgeald.
II Gewat ða neosian, syþðan niht becom,
hean huses, hu hit Hring-Dene
æfter beorþege gebun hæfdon.
Fand þa ðær inne æþelinga gedriht
swefan æfter symble; sorge ne cuðon,
wonsceaft wera. Wiht unhælo,
grim ond grædig, gearo sona wæs,
reoc ond reþe, ond on ræste genam
þritig þegna; þanon eft gewat
huðe hremig to ham faran,
mid þære wælfylle wica neosan.
Ða wæs on uhtan mid ærdæge
Grendles guðcræft gumum undyrne;
þa wæs æfter wiste wop up ahafen,
micel morgensweg. Mære þeoden,
æþeling ærgod, unbliðe sæt,
þolode ðryðswyð þegnsorge dreah,
syðþan hie þæs laðan last sceawedon,
wergan gastes; wæs þæt gewin to strang,
lað ond longsum! Næs hit lengra fyrst,

135-158
ac ymb ane niht eft gefremede
morðbeala mare, ond no mearn fore,
fæhðe ond fyrene; wæs to fæst on þam.
Þa wæs eaðfynde þe him elles hwær
gerumlicor ræste sohte,
bed æfter burum, ða him gebeacnod wæs,
gesægd soðlice sweotolan tacne
healðegnes hete; heold hyne syðþan
fyr ond fæstor se þæm feonde ætwand.
Swa rixode ond wið rihte wan,
ana wið eallum, oð þæt idel stod
husa selest. Wæs seo hwil micel;
twelf wintra tid torn geþolode
wine Scyldinga, weana gehwelcne,
sidra sorga; forðam secgum wearð
ylda bearnum, undyrne cuð
gyddum geomore, þætte Grendel wan
hwile wið Hroþgar, heteniðas wæg,
fyrene ond fæhðefela missera,
singale sæce; sibbe ne wolde
wið manna hwone mægenes Deniga,
feorhbealo feorran, fea þingian,
ne þær nænig witena wenan þorfte
beorhtre bote to banan folmum;

159-181
ac se æglæca ehtende wæs,
deorc deaþscua, duguþe ond geogoþe,
seomade ond syrede; sinnihte heold
mistige moras; men ne cunnon,
hwyder helrunan hwyrftum scriþað.
Swa fela fyrena feond mancynnes,
atol angengea, oft gefremede,
herdra hynða; Heorot eardode,
sincfage sel sweartum nihtum;---
no he þone gifstol gretan moste,
maþðum for Metode, ne his myne wisse.---
Þæt wæs wræc micel wine Scyldinga,
modes brecða. Monig oft gesæt
rice to rune; ræd eahtedon,
hwæt swiðferhðum selest wære
wið færgyrum to gefremmanne.
Hwilum hie geheton æt hærgtrafum
wigweorþunga, wordum bædon,
þæt him gastbona geoce gefremede
wið þeodþreaum. Swylc wæs þeaw hyra,
hæþenra hyht; helle gemundon
in modsefan, Metod hie ne cuþon,
dæda Demend, ne wiston hie Drihten God,

182-203
ne hie huru heofena Helm herian ne cuþon,
Wuldres Waldend. Wa bið þæm ðe sceal
þurh sliðne nið sawle bescufan
in fyres fæþm, frofre ne wenan,
wihte gewendan! Wel bið þæm þe mot
æfter deaðdæge Drihten secean
ond to Fæder fæþmum freoðo wilnian!
III Swa ða mælceare maga Healfdenes
singala seað; ne mihte snotor hæleð
wean onwendan; wæs þæt gewin to swyð,
laþ ond longsum, þe on ða leode becom,
nydwracu niþgrim, nihtbealwa mæst.
Þæt fram ham gefrægn Higelaces þegn,
god mid Geatum, Grendles dæda;
se wæs moncynnes mægenes strengest
on þæm dæge þysses lifes,
æþele ond eacen. Het him yðlidan
godne gegyrwan; cwæð, he guðcyning
ofer swanrade secean wolde,
mærne þeoden, þa him wæs manna þearf.
Ðone siðfæt him snotere ceorlas
lythwon logon, þeah he him leof wære;

204-228
hwetton higerofne, hæl sceawedon.
Hæfde se goda Geata leoda
cempan gecorone þara þe he cenoste
findan mihte; fiftyna sum
sundwudu sohte, secg wisade,
lagucræftig mon landgemyrcu.
Fyrst forð gewat; flota wæs on yðum,
bat under beorge. Beornas gearwe
on stefn stigon,--- streamas wundon,
sund wið sande; secgas bæron
on bearm nacanbeorhte frætwe,
guðsearo geatolic; guman ut scufon,
weras on wilsið, wudu bundenne.
Gewat þa ofer wægholm winde gefysed
flota famiheals fugle gelicost,
oð þæt ymb antid oþres dogores
wundenstefna gewaden hæfde,
þæt ða liðende land ge sawon,
brimclifu blican, beorgas steape,
side sænæssas; þa wæssund liden,
eoletes æt ende. Þanon up hraðe
Wedera leode on wang stigon,
sæwudu sældon,--- syrcan hyrsedon,
guðgewædo; Gode þancedon
þæs þe him yþlade eaðe wurdon.

229-252
Ða of wealle geseah weard Scildinga,
se þe holmclifu healdan scolde,
beran ofer bolcan beorhte randas,
fyrdsearu fuslicu; hine fyrwyt bræc
modgehygdum, hwæt þa men wæron.
Gewat him þa to waroðe wicge ridan
þegn Hroðgares, þrymmum cwehte
mægenwudu mundum, meþelwordum frægn:
'Hwæt syndon ge searohæbbendra,
byrnum werede, þe þus brontne ceol
ofer lagustræte lædan cwomon,
hider ofer holmas? Hwæt, ic hwile wæs
endesæta, ægwearde heold,
þe on land Dena laðra nænig
mid scipherge sceðþan ne meahte.
No her cuðlicor cuman ongunnon
lindhæbbende, ne ge leafnesword
guðfremmendra gearwe ne wisson,
maga gemedu. Næfre ic maran geseah
eorla ofer, eorþan ðonne is eower sum,
secg on searwum; nis þæt seldguma,
wæpnum geweorðad, næfne him his wlite leoge,
ænlic ansyn. Nu ic eower sceal
frumcyn witan, ær ge fyr heonan,

253-257
leassceaweras, on land Dena
furþur feran. Nu ge feorbuend,
mereliðende, minne gehyrað
anfealdne geþoht: ofost is selest
to gecyðanne, hwanan eowre cyme syndon.'

258-273
IIII Him se yldesta andswarode,
werodes wisa, wordhord onleac:
`We synt gumcynnes Geata leode
ond Higelaces heorðgeneatas.
Wæs min fæder folcum gecyþed,
æþele ordfruma, Ecgþeow haten;
gebad wintra worn, ær he on weg hwurfe,
gamol of geardum; hine gearwe geman
witenawelhwylc wide geond eorþan.
We þurh holdne hige hlaford þinne,
sunu Healfdenes secean cwomon,
leodgebyrgean; wes þu us larena god!
Habbað we to þæm mæran micel ærende
Deniga frean; ne sceal þær dyrne sum
wesan, þæs ic wene. Þu wast, gif hit is
swa we soþlice secgan hyrdon,

274-297
þæt mid Scyldingum sceaðona ic nat hwylc,
deogol dædhata deorcum nihtum
eaweð þurh egsan uncuðne nið,
hynðu ond hrafyl . Ic þæs Hroðgar mæg
þurh rumne sefan ræd gelæran,
hu he frod ond god feond oferswyðeþ---
gyf him edwenden æfre scolde
bealuwa bisigu bot eft cuman---,
ond þa cearwylmas colran wurðaþ;
oððe a syþðan earfoðþrage,
þreanyd þolað, þenden þær wunað
on heahstede husa selest.'
Weard maþelode, ðær on wicge sæt,
ombeht unforht: `Æghwæþres sceal
scearp scyldwiga gescad witan,
worda ond worca, se þe wel þenceð.
Ic þæt gehyre, þæt þis is hold weorod
frean Scyldinga. Gewitaþ forð beran
wæpen ond gewædu, iceow wisige;
swylce ic maguþegnas mine hate
wið feonda gehwone flotan eowerne,
niwtyrwydne nacan on sande
arum healdan, oþ ðæt eft byreð
ofer lagustreamas leofne mannan

298-319
wudu wundenhals to Wedermearce,
godfremmendra swylcum gifeþe bið
þæt þone hilderæs hal gedigeð.'
Gewiton him þa feran,--- flota stille bad,
seomode on sale sidfæþmed scip,
oa ancre fæst. Eoforlic scionon
ofer hleorbergan gehroden golde,
fah ond fyrheard,--- ferhwearde heold
guþmod grimmon. Guman onetton,
sigon ætsomne, oþ þæt hy sæl timbred
geatolic ond goldfah ongyton mihton;
þæt wæs foremærost foldbuendum
receda under roderum, on þæm se rica bad;
lixte se leoma ofer landa fela.
Him þa hildedeor hof modigra
torht getæhte, þæt hie him to mihton
gegnum gangan; guðbeorna sum
wicg gewende, word æfter cwæð:
`Mæl is me to feran; Fæder alwalda
mid arstafum eowic gehealde
siða gesunde! Ic to sæ wille,
wið wrað werod wearde healdan.'

320-338
V Stræt wæs stanfah, stig wisode
gumum ætgædere. Guðbyrnescan
heard hondlocen, hringiren scir
song in searwum, þa hie to sele furðum
in hyra gryregeatwum gangan cwomon.
Setton sæme þe side scyldas,
rondas regnhearde wið þæs recedes weal;
bugon þa to bence,--- byrnan hringdon,
guðsearo gumena; garas stodon,
sæmanna searo, samod ætgædere,
æscholt ufan græg; wæs se irenþreat
wæpnum gewurþad.
Þa ðær wlonc hæleð
oretmecgas æfter æþelum frægn:
`Hwanon ferigeað ge fætte scyldas,
græge syrcan ond grimhelmas,
heresceafta heap? Ic eom Hroðgares
ar ond ombiht. Ne seah ic elþeodige
þus manige men modiglicran.
Wen' ic þæt ge for wlenco, nalles for wræcsiðum,
ac for higeþrymmum Hroðgar sohton.'

340-360
Himþa ellenrof andswarode,
wlanc Wedera leod, word æfter spræc
heard under helme: `We synt Higelaces
beodgeneatas; Beowulf is min nama.
Wille ic asecgan sunu Healfdenes,
mærum þeodne, min ærende,
aldre þinum, gif he us geunnan wile,
þæt we hine swa godne gretan moton.'
Wulfgar maþelode --- þæt wæs Wendla leod,
wæs his modsefa manegumgecyðed,
wig ond wisdom--- : `Ic þæs wineDeniga,
frean Scildinga frinan wille,
beaga bryttan, swa þu bena eart,
þeoden mærne, ymb þinne sið,
ond þe þa andsware ædre gecyðan,
ðe me se goda agifan þenceð.'
Hwearf þa hrædlice þær Hroðgar sæt
eald ond anhar mid his eorla gedriht;
eode ellenrof, þæt he for eaxlum gestod
Deniga frean; cuþe he duguðe þeaw.
Wulfgar maðelode to his winedrihtne:

361-379
`Her syndon geferede, feorran cumene
ofer geofenes begang Geata leode;
þone yldestan oretmecgas
Beowulf nemnað. Hy benan synt,
þæt hie, þeoden min,wið þe moton
wordum wrixlan; no ðu him wearne geteoh
ðinra gegncwida, glædman Hroðar!
Hy on wiggetawum wyrðe þinceað
eorla geæhtlan; huru se aldor deah,
se þæm heaðorincum hider wisade.'
VI Hroðgar maþelode, helm Scyldinga:
'Ic hine cuðe cnihtwesende;
wæs his ealdfæder Ecgþeo haten,
ðæm to ham forgeaf Hreþel Geata
angan dohtor; is his eaforan nu
heard her cumen, sohte holdne wine.
Ðonne sægdon þæt sæliþende,
þa ðe gifsceattas Geata fyredon
þyder to þance, þæt he þritiges

380-401
manna mægencræft on his mundgripe
heaþorof hæbbe. Hine halig God
for arstafum us onsende,
to West-Denum, þæs ic wen hæbbe.
wið Grendles gryre. Ic þæm godan sceal
for his modþræce madmas beodan.
Beo ðu on ofeste, hat in gan
seon sibbegedriht samod ætgædere,
gesaga him eac wordum. þæt hie sint wil cuman
Deniga leodum.' Þa to dura eode
widcuð hæleð, word inne abead;
`Eow het secgan sigedrihten min,
aldor East-Dena, þæt he eoweræþelu can,
ond ge him syndon ofer sæwylmas
heardhicgende hider wilcuman.
Nu ge moton gangan in eowrum guðgetawum
under heregriman Hroðgar geseon;
lætað hildebord her onbidan,
wudu wælsceaftas worda geþinges.'
Aras þa se rica, ymb hine rinc manig,
þryðlic þegna heap ; sume þær bidon,
heaðoreaf heoldon, swa him se hearda bebead.

402-422
Snyredon ætsomne, þa secg wisode,
under Heorotes hrof; heaþorinc eode,
heard under helme, þæt he on heorðe gestod,
Beowulf ma ---ode ðelon him byrne scan,
searonet seowed smiþes orþancum--- :
`Wæs þu, Hroðgar, hal! Ic eom Higelaces
mæg ond magoðegn; hæbbe ic mærða fela
ongunnen on geogoþe. Me wearð Grendles þing
on minre eþeltyrf undyrne cuð;
secgað sæliðend, þæt þæs sele stande,
reced selesta rinca gehwylcum
idel ond unnyt, siððan æfenleoht
under heofenes hador beholen weorþeð.
Þa me þæt gelærdon leode mine,
þa selestan, snotere ceorlas,
þeoden Hroðgar, þæt ic þe sohte,
forþan hie mægenes cræft minne cuþon;
selfe ofersawon, ða ic of searwum cwom,
fah from feondum, þær ic fife geband,
yðde eotena cyn, ond on yðum slog
niceras nihtes, nearoþearfe dreah,
wræc Wedera nið --- wean ahsodon---,

424-444
forgrandgramum; ond nu wið Grendel sceal,
wið þam aglæcan ana gehegan
ðing wið þyrse. Ic þe nu ða,
brego Beorht-Dena, biddan wille,
eodor Scyldinga, anre bene,
þæt ðu me ne forwyrne, wigendra hleo,
freowine folca, nu ic þus feorran com,
þæt ic mote ana ond minra eorla gedryht,
þes hearda heap, Heorot fæl sian.
Hæbbe ic eac geahsod, þæt se æglæca
for his wonhydum wæpna ne recceð;
ic þæt þonne forhicge, swa me Higelac sie,
min mondrihten, modes bliðe,
þæt ic sweord bere oþðe sidne scyld,
geolorand to guþe, ac ic mid grape sceal
fon wið feonde ond ymb feorh sacan,
lað wið laþum; ðær gelyfan sceal
Dryhtnes dome se þe hine deað nimeð.
Wen' ic þæt he wille, gif he wealdan mot,
in þæm guðsele Geotena leode
etan unforhte, swa he oft dyde,

445-455
mægen Hreðmanna. Na ðu minne þearft
hafalan hydan, ac he me habban wile
dreore fahne, gif mec deað nimeð;
byreð blodig wæl, byrgean þenceð,
eteð angenga unmurnlice,
mearcað morhopu; no ðu ymb mines ne þearft
lices feorme leng sorgian.
Onsend Higelace, gif mec hild nime,
beaduscruda betst, þæt mine breost wereð,
hrægla selest; þæt is Hrædlan laf,
Welandes geweorc. Gæð a wyrd swa hio scel!

456-464
VII Hroðgar maþelode, helm Scyldinga:
`For gewyrhtum þu, wine min Beowulf,
ond for arstafum usic sohtest.
Gesloh þin fæder fæhðe mæste;
wearþ he Heaþolafe to handbonan
mid Wilfingum; ða hine Wedera cyn
for herebrogan habban ne mihte.
Þanon he gesohte Suð-Dena folc
ofer yða gewealc, Ar-Scyldinga;

465-485
ða ic furþum weold folce Deniga
ond on geogoðe heold ginne rice,
hordburh hæleþa; ða wæs Heregar dead,
min yldra mæg unlifigende,
bearn Healfdenes; se wæs betera ðonne ic!
Siððan þa fæhðe feo þingode;
sende ic Wylfingum ofer wæteres hrycg
ealde madmas; he me aþas swor.
Sorh is me to secganne on sefan minum
gumena ængum, hwæt me Grendel hafað
hynðo on Heorote mid his heteþancum,
færniða gefremed; is min fletwerod,
wigheap gewanod; hie wyrd forsweop
on Grendles gryre. God eaþe mæg
þone dolsceaðan dæda getwæfan!
Ful oft gebeotedon beore druncne
ofer ealowæge oretmecgas,
þæt hie in beorsele bidan woldon
Grendles guþe mid gryrum ecga.
Ðonne wæs þeos medoheal on morgentid,
drihtsele dreorfah, þonne dæg lixte,

486-503
eal bencþelu blode bestymed,
heall heorudreore; ahte ic holdra þy læs,
deorre duguðe, þe þa deað fornam.
Site nu to symle ond onsæl meoto,
sigehreð secgum, Swa þin sefa hwette.'
Þa wæs Geatmæcgum geador ætsomne
on beorsele benc gerymed;
þær swiðferhþe sittan eodon,
þryðum dealle. Þegn nytte beheold,
se þe on handa bær hroden ealowæge,
scencte scir wered. Scop hwilum sang
hador on Heorote. Þær wæs hæleða dream,
duguð unlytel Dena ond Wedera.
VIII Unferð maþelode, Ecglafes bearn,
þe æt fotum sæt frean Scyldinga,
onband beadurune--- wæs him Beowulfes sið,
modges merefaran, micel æfþunca,
forþon þe he ne uþe, þæt ænig oðer man

504-523
æfre mærða þon ma middangeardes
gehede under heofenum þonne he sylfa--- :
`Eart þu se Beowulf, se þe wið Brecan wunne,
on sidne sæ ymb sund flite,
ðær git for wlence wada cunnedon
ond for dolgilpe on deop wæter
aldrum neþdon? Ne inc ænig mon,
ne leof ne lað, belean mihte
sorhfullne sið, þa git on sund reon;
þær git eagorstream earmum þehton,
mæton merestræta, mundum brugdon,
glidon ofer garsecg; geofon yþum weol,
wintrys wylmum. Git on wæteres æht,
seofon niht swuncon; he þe æt sunde oferflat,
hæfde mare mægen. Þa hine on morgentid
on Heaðo-Ræmes holm up ætbær;
ðonon he gesohte swæsne eþel,
leof his leodum, lond Brondinga,
freoðoburh fægere, þær he folc ahte,
burh ond beagas. Beot eal wið þe

524-543
sunu Beanstanes soðe gelæste.
Ðonne wene ic to þe wyrsan geþingea,
ðeah þu heaðoræsa gehwær dohte,
grimre guðe, gif þu Grendles dearst
nihtlongne fyrst nean bidan.'
Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
`Hwæt, þu worn fela, wine min Unferð,
beore druncen ymb Brecan spræce,
sædgest from his siðe! Soð ic talige,
þæt ic merestrengo maran ahte,
earfeþo on yþum, ðonne ænig oþer man.
Wit þæt gecwædon cnihtwesende
ond gebeotedon --- wæron begen þa git
on geogoðfeore--- þæt wit on garsecg ut
aldrum neðdon, ond þæt geæfndon swa.
Hæfdon swurd nacod, þa wit on sund reon,
heard on handa; wit unc wið hronfixas
werian þohton. No he wiht fram me
flodyþum feor fleotan meahte,
hraþor on holme; no ic fram him wolde.

544-558
Ða wit ætsomne on sæ wæron
fif nihta fyrst, oþ þæt unc flod todraf,
wado weallende, wedera cealdost,
nipende niht, ond norþanwind
heaðogrim ondhwearf; hreo wæron yþa.
wæs merefixa mod onhrered;
þær me wið laðum licsyrce min
heard hondlocen, helpe gefremede,
beadohrægl broden, on breostum læg
golde gegyrwed. Me to grunde teah
fah feondscaða, fæste hæfde
grim on grape; hwæþre me gyfeþe wearð,
þæt ic aglæcan orde geræhte,
hildebille; heaþoræs fornam
mihtig meredeor þurh mine hand.
VIIII Swa mec gelome laðgeteonan
þreatedon þearle. Ic him þenode
deoran sweorde, swa hit gedefe wæs.
Næs hie ðære fylle gefean hæfdon,
manfordædlan, þæt hie me þegon,
symbel ymbsæton sægrunde neah;
ac on mergenne mecum wunde

566-588
be yðlafe uppe lægon,
sweordum aswefede, þæt syðþan na
ymb brontne ford brimliðende
lade ne letton. Leoht eastan com,
beorht beacen Godes; brimu swaþredon,
þæt ic sænæssas geseon mihte,
windige weallas. Wyrd oft nereð
unfægne eorl, þonne his ellen deah!
Hwæþere me gesælde, þæt ic mid sweorde ofsloh
niceras nigene. No ic on niht gefrægn
under heofones hwealf heardran feohtan,
ne on egstreamum earmran mannon;
hwæþere ic fara feng feore gedigde
siþes werig. Ða mec sæ oþbær,
flod æfter faroðe on Finna land,
wadu weallendu. No ic wiht fram þe
swylcra searoniða secgan hyrde,
billa brogan. Breca næfre git
æt heaðolace, ne gehwæþer incer,
swa deorlice, dæd gefremede
fagum sweordum --- no ic þæs fela gylpe--- ,
þeah ðu þinum broðrum to banan wurde,
heafodmægum; þæs þu in helle scealt

589-608
werhðo dreogan, þeah þin wit duge.
Secge ic þe to soðe, sunu Ecglafes,
þæt næfre Grendel swa fela gryra gefremede,
atol æglæca, ealdre þinum,
hynðo on Heorote, gif þin hige wære,
sefa swa searogrim, swa þu self talast;
ac he hafað onfunden, þæt he þa fæhðe ne þearf,
atole ecgþræce eower leode
swiðe onsittan, Sige-Scyldinga;
nymeð nydbade, nænegum arað
leode Deniga, ac he lust wigeð,
swefeð ond snedeþ, secce ne weneþ
to Gar-Denum. Ac ic him Geata sceal
eafoð ond ellen ungeara nu,
guþe gebeodan. Gæþ eft se þe
mot to medo modig, siþþan morgenleoht
ofer ylda bearn oþres dogores,
sunne sweglwered suþan scineð!'
Þa wæs on salum sinces brytta,
gamolfeax ond guðrof; geoce gelyfde

609-629
brego Beorht-Dena, gehyrde on Beowulfe
folces hyrde fæstrædne geþoht.
Ðær wæs hæleþa hleahtor, hlyn swynsode,
word wæron wynsume. Eode Wealhþeow forð,
cwen Hroðgares, cynna gemyndig,
grette goldhroden guman on healle,
ond þa freolic wif ful gesealde
ærest East-Dena eþelwearde,
bæd hine bliðne æt þære beorþege,
leodum leofne; he on lust geþeah
symbel ond seleful, sigerof kyning.
Ymbeode þa ides Helminga
duguþe ond geogoþe dæl æghwylcne,
sincfato sealde, oþ þæt sæl alamp
þæt hio Beowulfe, beaghroden cwen
mode geþungen medoful ætbær;
grette Geata leod, Gode þancode
wisfæst wordum þæs ðe hire se willa gelamp,
þæt heo on ænigne eorl gelyfde
fyrena frofre. He þæt ful geþeah,
wælreow wiga, æt Wealhþeon,

630-653
ond þa gyddode guþe gefysed,
Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
`Ic þæt hogode, þa ic on holm gestah,
sæbat gesæt mid minra secga gedriht,
þæt ic anunga eowra leoda
willan geworhte, oþðe on wæl crunge
feondgrapum fæst. Ic gefremman sceal
eorlic ellen, oþðe endedæg
on þisse meoduhealle minne gebidan!'
Ðam wife þa word wel licodon,
gilpcwide Geates; eode goldhroden,
freolicu folccwen to hire frean sittan.
Þa wæs eft swa ær inne on healle
þryðword sprecen, ðeod on sælum,
sigefolca sweg, oþ þæt semninga
sunu Healfdenes secean wolde
æfenræste; wiste þæm ahlæcan
to þæm heahsele hilde geþinged,
siððan hie sunnan leoht geseon meahton,
oð þe nipende niht ofer ealle,
scaduhelma gesceapu scriðan cwoman
wan under wolcnum. Werod eall aras.
Gegrette þa guma oþerne,
Hroðgar Beowulf, ond him hæl abead,

654-661
winærnes geweald, ond þæt word acwæð:
`Næfre ic ænegum men ær alyfde,
siþðan ic hond ond rond hebban mihte,
ðryþærn Dena buton þe nu ða.
Hafa nu ond geheald husa selest,
gemyne mærþo, mægenellen cyð,
waca wiþ wraþum! Ne bið þe wilna gad,
gif þu þæt ellenweorc aldre gedigest.'


663-675
X Ða him Hroþgar gewat mid his hæleþa gedryht,
eodur Scyldinga ut of healle;
wolde wigfruma Wealhþeo secan,
cwen to gebeddan. Hæfde Kyningwuldor
Grendle togeanes, swa guman gefrungon,
seleweard aseted; sundornytte behold
ymb aldor Dena, eotonweard' abead.
Huru Geata leod georne truwode
modgan mægnes, Metodes hyldo.---
Ða he him of dyde iserbyrnan,
helm of hafelan, sealde his hyrsted sweord,
irena cyst ombihtþegne,
ond gehealdan het hildegeatwe.
Gespræc þa se goda gylpworda sum,

676-697
Beowulf Geata, ær he on bed stige:
`No ic me an herewæsmun hnagran talige
guþgeweorca, þonne Grendel hine;
forþan ic hine sweorde swebban nelle,
aldre beneotan, þeah ic eal mæge;
nat he þara goda, þæt he me ongean slea,
rand geheawe, þeah ðe he rof sie
niþgeweorca; ac wit on niht sculon
secge ofersittan, gif he gesecean dear
wig ofer wæpen, ond siðan witig God
on swa hwæere hond halig Dryhten
mærðo deme, swa him gemet þince.'
Hylde hine þa heaþodeor, hleorbolster onfeng
eorles andwlitan, ond hine ymb monig
snellic særinc selereste gebeah.
Nænig heora þohte, þæt he þanon scolde
eft eardlufan æfre gesecan,
folc oþðe freoburh, þær he afeded wæs;
ac hie hæfdon gefrunen, þæt hie ær to fela micles
in þæm winsele wældeað fornam,
Denigea leode. Ac him Dryhten forgeaf
wigspeda gewiofu, Wedera leodum.

698-718
frofor ond fultum, þæt hie feond heora
ðurh anes cræft ealle ofercomon,
selfes mihtum. Soð is gecyþed,
þæt mihtig God manna cynnes
weold wideferhð.
Com on wanre niht
scriðan sceadugenga. Sceotend swæfon,
þa þæt hornreced healdan scoldon,
ealle buton anum. Þæt wæs yldum cuþ,
þæt hie ne moste, þa Metod nolde,
se scynscaþa under sceadu bregdan;---
ac he wæccende wraþum on andan
bad bolgenmod beadwa geþinges.
XI Ða com of more under misthleoþum
Grendel gongan, Godes yrre bær;
mynte se manscaða manna cynnes
sumne besyrwan in sele þam hean.
Wod under wolcnum to þæs þe he winreced,
goldsele gumena gearwost wisse
fættum fahne. Ne wæs þæt forma sið,
þæt he Hroþgares ham gesohte;
næfre he on aldordagum ær ne siþðan

719-739
heardran hæle, healðegnas fand!
Com þa to recede rinc siðian
dreamum bedæled. Duru sona onarn
fyrbendum fæst, syþðan he hire folmum æthran;
onbræd þa bealohydig, ða he gebolgen wæs,
recedes muþan. Raþe æfter þon
on fagne flor feond treddode,
eode yrremod; him of eagum stod
ligge gelicost leoht unfæger.
Geseah he in recede rinca manige,
swefan sibbegedriht samod ætgædere,
magorinca heap. Þa his mod ahlog;
mynte þæt he gedælde, ær þon dæg cwome,
atol aglæca, anra gehwylces
lif wið lice, þa him alumpen wæs
wistfylle wen. Ne wæs þæt wyrd þa gen,
þæt he ma moste manna cynnes
ðicgean ofer þa niht. Þryðswyð beheold
mæg Higelaces, hu se manscaða
under færgripum gefaran wolde.
Ne þæt se aglæca yldan þohte,

740-761
ac he gefeng hraðe forman siðe
slæpendne rinc, slat unwearnum,
bat banlocan, blod edrum dranc,
synsnædum swealh; sona hæfde
unlyfigendes eal gefeormod,
fet ond folma. Forð near ætstop,
nam þa mid handa higeþihtigne
rinc on ræste, ræhte ongean
feond mid folme; he onfeng hraþe
inwitþancum ond wið earm gesæt.
Sona þæt onfunde fyrena hyrde,
þæt he ne mette middangeardes,
eorþan sceata on elran men
mundgripe maran; he on mode wearð
forht on ferhðe; no þy ær fram meahte.
Hyge wæs him hinfus, wolde on heolster fleon,
secan deofla gedræg; ne wæs his drohtoð þær
swylce he on ealderdagum ær gemette.
Gemunde þa se goda, mæg Higelaces,
æfenspræce, uplang astod
ond him fæste wiðfeng; fingras burston;
eoten wæs utweard; eorl furþur stop.

762-782
Mynte se mæra, þær he meahte swa,
widre gewindan ond on weg þanon
fleon on fenhopu; wiste his fingra geweald
on grames grapum. Þæt wæs geocor sið,
þæt se hearmscaþa to Heorute ateah!
Dryhtsele dynede; Denum eallum wearð,
ceasterbuendum, cenra gehwylcum,
eorlum ealuscerwen. Yrre wæron begen,
reþe renweardas. Reced hlynsode.
Þa wæs wundor micel, þæt se winsele
wiðhæfde heaþodeorum, þæt he on hrusan ne feol,
fæger foldbold; ac he þæs fæste wæs
innan ond utan irenbendum
searoþoncum besmiþod. Þær fram sylle abeag
medubenc monig mine gefræge
golde geregnad, þær þa graman wunnon.
Þæs ne wendon ær witan Scyldinga,
þæt hit a mid gemete manna ænig
betlic ond banfag tobrecan meahte,
listum tolucan, nymþe liges fæþm
swulge on swaþule. Sweg up astag

783-803
niwe geneahhe: Norð-Denum stod
atelic egesa, anra gehwylcum
þara þe of wealle wop gehyrdon,
gryreleoð galan Godes andsacan,
sigeleasne sang, sar wanigean
helle hæfton. Heold hine fæste
se þe manna wæs mægene strengest
on þæm dæge þysses lifes.
XII Nolde eorla hleo ænige þinga
þone cwealmcuman cwicne forlætan,
ne his lifdagas leoda ænigum
nytte tealde. Þær genehost brægd
eorl Beowulfes ealde lafe,
wolde freadrihtnes feorh ealgian,
mæres þeodnes, ðær hie meahton swa.
Hie þæt ne wiston, þa hie gewin drugon,
heardhicgende hildemecgas,
ond on healfa gehwone heawan þohton,
sawle secan: þone synscaðan
ænig ofer eorþan irenna cyst,
guðbilla nan, gretan nolde;

804-826
ac he sigewæpnum forsworen hæfde,
ecga gehwylcre. Scolde his aldorgedal
on ðæm dæge þysses lifes
earmlic wurðan, ond se ellorgast
on feonda geweald feor siðian.---
Ða þæt onfunde se þe fela æror
modes myrðe manna cynne,
fyrene gefremede --- he wæs fag wið God--- ,
þæt him se lichoma læstan nolde,
ac hine se modega mæg Hygelaces
hæfde be honda; wæs gehwæþer oðrum
lifigende lað. Licsar gebad
atol æglæca; him on eaxle wearð
syndolh sweotol, seonowe onsprungon,
burston banlocan. Beowulfe wearð
guðhreð gyfeþe; scolde Grendel þonan
feorhseoc fleon under fenhleoðu,
secean wynleas wic; wiste þe geornor
þæt his aldres wæs ende gegongen,
dogera dægrim. Denum eallum wearð
æfter þam wælræse willa gelumpen.
Hæfde þa gefælsod se þe ær feorran com,
snotor ond swyðferhð, sele Hroðgares,

827-8367
genered wið niðe. Nihtweorce gefeh,
ellenmærþum. Hæfde East-Denum
Geatmecga leod gilp gelæsted,
swylce oncyþðe ealle gebette,
inwidsorge, þe hie ær drugon
ond for þreanydum þolian scoldon,
torn unlytel. Þæt wæs tacen sweotol,
syþðan hildedeor hond alegde,
earm ond eaxle --- þær wæs eal geador
Grendles grape--- under geapne hrof.837-849

XIII Ða wæs on morgen mine gefræge
ymb þa gifhealle guðrinc monig;
ferdon folctogan feorran ond nean
geond widwegas wundor sceawian,
laþes lastas. No his lifgedal
sarlic þuhte secga ænegum
þara þe tirleases trode sceawode,
hu he werigmod on weg þanon,
niða ofercumen, on nicera mere
fæge ond geflymed feorhlastas bær.
Ðær wæs on blode brim weallende,
atol yða geswing eal gemenged
haton heolfre, heorodreore weol;

850-872
deaðfæge deog, siððan dreama leas
in fenfreoðo feorh alegde,
hæþene sawle; þær him hel onfeng.
Þanon eft gewiton ealdgesiðas
swylce geong manig of gomenwaþe,
fram mere modge mearum ridan,
beornas on blancum. Ðær wæs Beowulfes
mærðo mæned; monig oft gecwæð,
þætte suð ne norð be sæm tweonum
ofer eormengrund oþer nænig
under swegles begong selra nære
rondhæbbendra, rices wyrðra. ---
Ne hie huru winedrihten wiht ne logon,
glædne Hroðgar, ac þæt wæs god cyning. ---
Hwilum heaþorofe hleapan leton,
on geflit faran fealwe mearas,
ðær him foldwegas fægere þuhton,
cystum cuðe. Hwilum cyninges þegn,
guma gilphlæden, gidda gemyndig,
se ðe ealfela ealdgesegena
worn gemunde, word oþer fand
soðe gebunden; secg eft ongan
sið Beowulfes snyttrum styrian,

873-894
ond on sped wrecan spel gerade,
wordum wrixlan; welhwylc gecwæð,
þæt he fram Sigemundes secgan hyrde
ellendædum, uncuþes fela,
Wælsinges gewin, wide siðas,
þara þe gumena bearn gearwe ne wiston,
fæhðe ond fyrena, buton Fitela mid hine,
þonne he swulces hwæt secgan wolde,
eam his nefan, swa hie a wæron
æt niða gehwam nydgesteallan;
hæfdon ealfela eotena cynnes
sweordum gesæged. Sigemunde gesprong
æfter deaðdæge dom unlytel,
syþðan wiges heard wyrm acwealde,
hordes hyrde; he under harne stan,
æþelinges bearn ana geneðde
frecne dæde, ne wæs him Fitela mid;
hwæþre him gesælde, ðæt þæt swurd þurhwod
wrætlicne wyrm, þæt hit on wealle ætstod,
dryhtlic iren; draca morðre swealt.
Hæfde aglæca elne gegongen,
þæt he beahhordes brucan moste

895-917
selfes dome; sæbat gehleod,
bær on bearm scipes beorhte frætwa,
Wælses eafera; wyrm hat gemealt.
Se wæs wreccena wide mærost
ofer werþeode, wigendra hleo,
ellendædum --- he þæs ær onðah--- ,
siððan Heremodes hild sweðrode,
eafoð ond ellen. He mid Eotenum wearð,
on feonda geweald forð forlacen,
snude forsended. Hine sorhwylmas
lemede to lange; he his leodum wearð,
eallum æþellingum to aldorceare;
swylce oft bemearn ærran mælum
swiðferhþes sið snotor ceorl monig,
se þe him bealwa to bote gelyfde,
þæt þæt ðeodnes bearn geþeon scolde,
fæderæþelum onfon, folc gehealdan,
hord ond hleoburh, hæleþa rice,
eþel Scyldinga. He þær eallum wearð,
mæg Higelaces manna cynne,
freondum gefægra; hine fyren onwod.
Hwilum flitende fealwe stræte
mearum mæton. Ða wæs morgenleoht

918-938
scofen ond scynded. Eode scealc monig
swiðhicgende to sele þam hean
searowundor seon; swylce self cyning
of brydbure, beahhorda weard,
tryddode tirfæst getrume micle,
cystum gecyþed, ond his cwen mid him
medostigge mæt mægþa hose.
XIIII Hroðgar maþelode --- he to healle geong,
stod on stapole, geseah steapne hrof
golde fahne ond Grendles hond --- :
`Ðisse ansyne Alwealdan þanc
lungre gelimpe! Fela ic laþes gebad,
grynna æt Grendle; a mæg God wyrcan
wunder æfter wundre, wuldres Hyrde.
Ðæt wæs ungeara, þæt ic ænigra me
weana ne wende to widan feore
bote gebidan, þonne blode fah
husa selest heorodreorig stod, ---
wea widscofen witena gehwylcum
ðara þe ne wendon, þæt hie wideferhð
leoda landgeweorc laþum beweredon

939-962
scuccum ond scinnum. Nu scealc hafað
þurh Drihtnes miht dæd gefremede,
ðe we ealle ær ne meahton
snyttrum besyrwan. Hwæt, þæt secgan mæg
efne swa hwylc mægþa swa ðone magan cende
æfter gumcynnum, gyf heo gyt lyfað,
þæt hyre Ealdmetod este wære
bearngebyrdo. Nu ic, Beowulf, þec,
secg betsta, me for sunu wylle
freogan on ferhþe; heald forð tela
niwe sibbe. Ne bið þe nænigra gad
worolde wilna, þe ic geweald hæbbe.
Ful oft ic for læssan lean teohhode,
hordweorþunge hnahran rince,
sæmran æt sæcce. Þu þe self hafast
dædum gefremed, þæt þin dom lyfað
awa to aldre. Alwalda þec
gode forgylde, swa he nu gyt dyde!'
Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
`We þæt ellenweorc estum miclum,
feohtan fremedon, frecne geneðdon
eafoð uncuþes. Uþe ic swiþor,
þæt ðu hine selfne geseon moste,
feond on frætewum fylwerigne!

963-986
Ic hine hrædlice heardan clammum
on wælbedde wriþan þohte,
þæt he for mundgripe minum scolde
licgean lifbysig, butan his lic swice;
ic hine ne mihte, þa Metod nolde,
ganges getwæman, no ic him þæs georne ætfealh,
feorhgeniðlan; wæs to foremihtig
feond on feþe. Hwæþere he his folme forlet
to lifwraþe last weardian,
earm ond eaxle; no þær ænige swa þeah
feasceaft guma frofre gebohte;
no þy leng leofað laðgeteona
synnum geswenced, ac hyne sar hafað
in nidgripe nearwe befongen,
balwon bendum; ðær abidan sceal
maga mane fah miclan domes,
hu him scir Metod scrifan wille.'
Ða wæs swigra secg, sunu Ecglafes,
on gylpspræce guðgeweorca,
siþðan æþelingas eorles cræfte
ofer heanne hrof hand sceawedon,
feondes fingras; foran æghwylc wæs,
stiðra nægla gehwylc style gelicost,
hæþenes handsporu hilderinces

987-1008
eglu unheoru; æghwylc gecwæð,
þæt him heardra nan hrinan wolde
iren ærgod, þæt ðæs ahlæcan
blodge beadufolme onberan wolde.
XV Ða wæs haten hreþe Heort innanweard
folmum gefrætwod; fela þæra wæs,
wera ond wifa, þe þæt winreced,
gestsele gyredon. Goldfag scinon
web æfter wagum, wundorsiona fela
secga gehwylcum þara þe on swylc starað.
Wæs þæt beorhte bold tobrocen swiðe
eal inneweard irenbendum fæst,
heorras tohlidene; hrof ana genæs
ealles ansund, þe se aglæca
fyrendædum fag on fleam gewand,
aldres orwena. No þæt yðe byð
to befleonne --- fremme se þe wille --- ,
ac gesacan sceal sawlberendra,
nyde genydde, niþða bearna,
grundbuendra gearwe stowe,
þær his lichoma legerbedde fæst
swefeþ æfter symle.
Þa wæs sæl ond mæl,

1009-1031
þæt to healle gang Healfdenes sunu;
wolde self cyning symbel þicgan,
Ne gefrægen ic þa mægþa maran weorode
ymb hyra sincgyfan sel gebæran.
Bugon þa to bence blædagande,
fylle gefægon; fægere geþægon
medoful manig magas þara
swiðhicgende on sele þam hean,
Hroðgar ond Hroþulf. Heorot innan wæs
freondum afylled; nalles facenstafas
Þeod-Scyldingas þenden fremedon. ---
Forgeaf þa Beowulfe bearn Healfdenes
segen gyldenne sigores to leane,
hroden hildecumbor, helm ond byrnan;
mære maðþumsweord manige gesawon
beforan beorn beran. Beowulf geþah
ful on flette; no he þære feohgyfte
for sceotendum scamigan ðorfte, ---
ne gefrægn ic freondlicor feower madmas
golde gegyrede gummanna fela
in ealobence oðrum gesellan.
Ymb þæs helmes hrof heafodbeorge
wirum bewunden walu utan heold,

1032-1049
þæt him fela laf frecne ne meahte
scurheard sceþðan, þonne scyldfreca
ongean gramum gangan scolde.
Heht ða eorla hleo eahta mearas
fætedhleore on flet teon,
in under eoderas; þara anum stod
sadol searwum fah, since gewurþad;
þæt wæs hildesetl heahcyninges,
ðonne sweorda gelac sunu Healfdenes
efnan wolde, --- næfre on ore læg
widcuþes wig, ðonne walu feollon.
Ond ða Beowulfe bega gehwæþres
eodor Ingwina onweald geteah,
wicga ond wæpna; het hine wel brucan.
Swa manlice mære þeoden,
hordweard hæleþa heaþoræsas geald
mearum ond madmum, swa hy næfre man lyhð,
se þe secgan wile soð æfter rihte.1050-1052

XVI ÐA gyt æghwylcum eorla drihten
þara þe mid Beowulfe brimlade teah,
on þære medubence maþðum gesealde,

1053-1074
yrfelafe, ond þone ænne heht
golde forgyldan, þone ðe Grendel ær
mane acwealde,--- swa he hyra ma wolde,
nefne him witig God wyrd forstode
ond ðæs mannes mod. Metod eallum weold
gumena cynnes, swa he nu git deð.
Forþan bið andgit æghwær selest,
ferhðes foreþanc. Fela sceal gebidan
leofes ond laþes se þe longe her
on ðyssum windagum worolde bruceð!
Þær wæs sang ond sweg samod ætgædere
fore Healfdenes hildewisan,
gomenwudu greted, gid oft wrecen,
ðonne healgamen Hroþgares scop
æfter medobence mænan scolde,
be Finnes eaferum, ða hie se fær begeat,
hæleð Healf-Dena, Hnæf Scyldinga
in Freswæle feallan scolde.
Ne huru Hildeburh herian þorfte
Eotena treowe; unsynnum wearð
beloren leofum æt þam lindplegan
bearnum ond broðrum; hie on gebyrd hruron

1075-1097
gare wunde; þæt wæs geomuru ides!
Nalles holinga Hoces dohtor
meotodsceaft bemearn, syþðan morgen com,
ða heo under swegle geseon meahte
morþorbealo maga, þær heo ær mæste heold
worolde wynne. Wig ealle fornam
Finnes þegnas nemne feaum anum,
þæt he ne mehte on þæm meðelstede
wig Hengeste wiht gefeohtan,
ne þa wealafe wige forþringan
þeodnes ðegna; ac hig him geþingo budon,
þæt hie him oðer flet eal gerymdon,
healle ond heahsetl, þæt hie healfre geweald
wið Eotena bearn agan moston,
ond æt feohgyftum Folcwaldan sunu
dogra gehwylce Dene weorþode,
Hengestes heap hringum wenede
efne swa swiðe sincgestreonum
fættan goldes, swa he Fresena cyn
on beorsele byldan wolde.
Ða hie getruwedon on twa healfa
fæste frioðuwære. Fin Hengeste
elne unflitme aðum benemde,

1098-1118
þæt he þa wealafe weotena dome
arum heolde, þæt ðær ænig mon
wordum ne worcum wære ne bræce,
ne þurh inwitsearo æfre gemænden,
ðeah hie hira beaggyfan banan folgedon
ðeodenlease, þa him swa geþearfod wæs;
gyf þonne Frysna hwylc frecnan spræce
ðæs morþorhetes myndgiend wære,
þonne hit sweordes ecg seðan scolde. ---
Ad wæs geæfned, ond icge gold
ahæfen of horde. Here-Scyldinga
betst beadorinca wæs on bæl gearu.
Æt þæm ade wæs eþgesyne
swatfah syrce, swyn ealgylden,
eofer irenheard, æþeling manig
wundum awyrded; sume on wæle crungon!
Het ða Hildeburh æt Hnæfes ade
hire selfre sunu sweoloðe befæstan,
banfatu bærnan, ond on bæl don
eame on eaxle. Ides gnornode,
geomrode giddum. Guðrinc astah.

1119-1138
Wand to wolcnum wælfyra mæst,
hlynode for hlawe; hafelan multon,
bengeato burston, ðonne blod ætspranc,
laðbite lices. Lig ealle forswealg,
gæsta gifrost, þara ðe þær guð fornam
bega folces; wæs hira blæd scacen.
XVII Gewiton him ða wigend wica neosian
freondum befeallen, Frysland geseon,
hamas ond heaburh. Hengest ða gyt
wælfagne winter wunode mid Finne
eal unhlitme; eard gemunde,
þeah þe ne meahte on mere drifan
hringedstefnan,--- holm storme weol,
won wið winde, winter yþe beleac
isgebinde, oþðæt oþer com
gear in geardas,--- swa nu gyt deð,
þa ðe syngales sele bewitiað,
wuldortorhtan weder. Ða wæs winter scacen,
fæger foldan bearm; fundode wrecca,
gist of geardum; he to gyrnwræce

1139-1158
swiðor þohte þonne to sælade,
gif he torngemot þurhteon mihte,
þæt he Eotena bearn inne gemunde.
Swa he ne forwyrnde weorodrædende,
þonne him Hunlafing hildeleoman,
billa selest on bearm dyde;
þæs wæron mid Eotenum ecge cuðe.
Swylce ferðfrecan Fin eft begeat
sweordbealo sliðen æt his selfes ham,
siþðan grimne gripe Guðlaf ond Oslaf
æfter sæsiðe, sorge mændon,
ætwiton weana dæl; ne meahte wæfre mod
forhabban in hreþre. Ða wæs heal roden
feonda feorum, swilce Fin slægen,
cyning on corþre, ond seo cwen numen.
Sceotend Scyldinga to scypon feredon
eal ingesteald eorðcyninges,
swylce hie æt Finnes ham findan meahton
sigla searogimma. Hie on sælade
drihtlice wif to Denum feredon,

1159-1174
læddon to leodum.
Leoð wæs asungen,
gleomannes gyd. Gamen eft astah,
beorhtode bencsweg, byrelas sealdon
win of wunderfatum. Þa cwom Wealhþeo forð
gan under gyldnum beage þær þa godan twegen
sæton suhtergefæderan; þa gyt wæs hiera sib ætgædere,
æghwylc oðrum trywe. Swylce þær Unferþ þyle
æt fotum sæt frean Scyldinga; gehwylc hiora his ferhþe treowde,
þæt he hæfde mod micel, þeah þe he his magum nære
arfæst æt ecga gelacum. Spræc ða ides Scyldinga:
`Onfoh þissum fulle, freodrihten min,
sinces brytta! þu on sælum wes,
goldwine gumena, ond to Geatum spræc
mildum wordum, swa sceal man don!
Beo wið Geatas glæd, geofena gemyndig,
nean ond feorran þu nu hafast.

1175-1194
Me man sægde, þæt þu ðe for sunu wolde
hererinc habban. Heorot is gefælsod,
beahsele beorhta; bruc þenden þu mote
manigra medo, ond þinum magum læf
folc ond rice, þonne ðu forð scyle,
metodsceaft seon. Ic minne can
glædne Hroþulf, þæt he þa geogoðe wile
arum healdan, gyf þu ær þonne he,
wine Scildinga, worold oflætest;
wene ic þæt he mid Gode gyldan wille
uncran eaferan, gif he þæt eal gemon,
hwæt wit to willan ond to worðmyndum
umborwesendum ær arna gefremedon.'
Hwearf þa bi bence, þær hyre byre wæron,
Hreðric ond Hroðmund, ond hæleþa bearn,
giogoð ætgædere; þær se goda sæt,
Beowulf Geata, be þæm gebroðrum twæm.
XVIII Him wæs ful boren, ond freondlaþu
wordum bewægned, ond wunden gold
estum geeawed, earmreade twa,

1195-1216
hrægl ond hringas, healsbeaga mæst
þara þe ic on foldan gefrægen hæbbe.
Nænigne ic under swegle selran hyrde
hordmaðum hæleþa, syþðan Hama ætwæg
to þære byrhtan byrig Brosinga mene,
sigle ond sincfæt,--- searoniðas fleah
Eormenrices, geceas ecne ræd. ---
þone hring hæfde Higelac Geata,
nefa Swertinges, nyhstan siðe,
siðþan he under segne sinc ealgode,
wælreaf werede; hyne wyrd fornam,
syþðan he for wlenco wean ahsode,
fæhðe to Frysum. He þa frætwe wæg,
eorclanstanas ofer yða ful,
rice þeoden; he under rande gecranc.
Gehwearf þa in Francna fæþm feorh cyninges,
breostgewædu, ond se beah somod;
wyrsan wigfrecan wæl reafedon
æfter guðsceare, Geata leode,
hreawic heoldon.--- Heal swege onfeng.
Wealhðeo maþelode, heo fore þæm werede spræc:
`Bruc ðisses beages, Beowulf leofa,

1217-1241
hyse, mid hæle, ond þisses hrægles neot,
þeodgestreona, ond geþeoh tela,
cen þec mid cræfte, ond þyssum cnyhtum wes
lara liðe! Ic þe þæs lean geman.
Hafast þu gefered, þæt ðe feor ond neah
ealne wideferhþ weras ehtigað,
efne swa side swa sæ bebugeð,
windgeard, weallas. Wes þenden þu lifige,
æþeling, eadig! Ic þe an tela
sincgestreona. Beo þu suna minum
dædum gedefe, dreamhealdende!
Her is æghwylc eorl oþrum getrywe,
modes milde, mandrihtne hold,
þegnas syndon geþwære, þeod ealgearo,
druncne dryhtguman doð swa ic bidde'
Eode þa to setle. Þær wæs symbla cyst,
druncon win weras. Wyrd ne cuþon,
geosceaft grimme, swa hit agangen wearð
eorla manegum, syþðan æfen cwom,
ond him Hroþgar gewat to hofe sinum,
rice to ræste. Reced weardode
unrim eorla, swa hie oft ær dydon.
Bencþelu beredon; hit geondbræded wearð
beddum ond bolstrum. Beorscealca sum
fus ond fæge fletræste gebeag.

1242-1250

Setton him to heafdon hilderandas,
bordwudu beorhtan; þær on bence wæs
ofer æþelinge yþgesene
heaþosteapa helm, hringed byrne,
þrecwudu þrymlic. Wæs þeaw hyra,
þæt hie oft wæron an wig gearwe,
ge æt ham ge on herge, ge gehwæþer þara,
efne swylce mæla, swylce hira mandryhtne
þearf gesælde; wæs seo þeod tilu.1251-1264
XVIIII Sigon þa to slæpe. Sum sare angeald
æfenræste, swa him ful oft gelamp,
siþðan goldsele Grendel warode,
unriht æfnde, oþ þæt ende becwom,
swylt æfter synnum. Þæt gesyne wearþ,
widcuð werum, þætte wrecend þa gyt
lifde æfter laþum, lange þrage,
æfter guðceare; Grendles modor,
ides aglæcwif yrmþe gemunde,
se þe wæteregesan wunian scoldeld ,cea
e streamas, siþðan Cain wearð
to ecgbanan angan breþer,
fæderenmæge; he þa fag gewat,
morþre gemearcod mandream fleon,

1265-1286
westen warode. Þanon woc fela
geosceaftgasta; wæs þæra Grendel sum,
heorowearh hetelic, se æt Heorote fand
wæccendne wer wiges bidan;
þær him aglæca ætgræpe wearð;
hwæþre he gemunde mægenes strenge,
gimfæste gife, ðe him God sealde,
ond him to Anwaldan are gelyfde,
frofre ond fultum; ðy he þone feond ofercwom,
gehnægde helle gast. Þa he hean gewat,
dreame bedæled deaþwic seon,
mancynnes feond. Ond his modor þa gyt
gifre ond galgmod gegan wolde
sorhfulne sið, sunu deoð wrecan.
Com þa to Heorote, ðær Hring-Dene
geond þæt sæld swæfun. Þa ðær sona wearð
edhwyrft eorlum, siþðan inne fealh
Grendles modor. Wæs se gryre læssa
efne swa micle, swa bið mægþa cræft,
wiggryre wifes be wæpnedmen,
þonne heoru bunden, hamere geþruen,
sweord swate fah swin ofer helme

1287-1306
ecgum dyhtig andweard scireð.
Ða wæs on healle heardecg togen
sweord ofer setlum, sidrand manig
hafen handa fæst; helm ne gemunde,
byrnan side, þa hine se broga angeat.
Heo wæs on ofste, wolde ut þanon,
feore beorgan, þa heo onfunden wæs;
hraðe heo æþelinga anne hæfde
fæste befangen, þa heo to fenne gang.
Se wæs Hroþgare hæleþa leofost
on gesiðes had be sæm tweonum,
rice randwiga, þone ðe heo on ræste abreat,
blædfæstne beorn. Næs Beowulf ðær,
ac wæs oþer in ær geteohhod
æfter maþðumgife mærum Geate.
Hream wearð in Heorote; heo under heolfre genam
cuþe folme; cearu wæs geniwod,
geworden in wicun. Ne wæs þæt gewrixle til,
þæt hie on ba healfa bicgan scoldon
freonda feorum!
Þa wæs frod cyning,

1307-1327
har hilderinc on hreon mode,
syðþan he aldorþegn unlyfigendne,
þone deorestan deadne wisse.
Hraþe wæs to bure Beowulf fetod,
sigoreadig secg. Samod ærdæge
eode eorla sum, æþele cempa
self mid gesiðum þær se snotera bad,
hwæþer him Alwalda æfre wille
æfter weaspelle wyrpe gefremman.
Gang ða æfter flore fyrdwyrðe man
mid his handscale --- healwudu dynede ---
þæt he þone wisan wordum nægde
frean Ingwina, frægn gif him wære
æfter neodlaðum niht getæse.
XX Hroðgar maþelode, helm Scyldinga:
`Ne frin þu æfter sælum! Sorh is geniwod
Denigea leodum. Dead is Æschere,
Yrmenlafes yldra broþor,
min runwita ond min rædbora,
eaxlgestealla, ðonne we on orlege
hafelan weredon, þonne hniton feþan,

1328-1352
eoferas cnysedan. Swylc scolde eorl wesan.
æþeling ærgod, swylc Æschere wæs!
Wearð him on Heorote to handbanan
wælgæst wæfre; ic ne wat hwæder
atol æse wlanc eftsiðas teah,
fylle gefægnod. Heo þa fæhðe wræc,
þe þu gystran niht Grendel cwealdest
þurh hæstne had heardum clammum,
forþan he to lange leode mine
wanode ond wyrde. He æt wige gecrang
ealdres scyldig, ond nu oþer cwom
mihtig manscaða, wolde hyre mæg wrecan,
ge feor hafað fæhðe gestæled,
þæs þe þincean mæg þegne monegum,
se þe æfter sincgyfan on sefan greoteþ, ---
hreþerbealo hearde; nu seo hand ligeð,
se þe eow welhwylcra wilna dohte.
Ic þæt londbuend, leode mine,
selerædende secgan hyrde,
þæt hie gesawon swylce twegen
micle mearcstapan moras healdan,
ellorgæstas. Ðæra oðer wæs,
þæs þe hie gewislicost gewitan meahton,
idese onlicnes; oðer earmsceapen
on weres wæstmum wræclastas træd,

1353-1377
næfne he wæs mara þonne ænig man oðer;
þone on geardagum Grendel nemdon
foldbuende; no hie fæder cunnon,
hwæþer him ænig wæs ær acenned
dyrnra gasta. Hie dygel lond
warigeað wulfhleoþu, windige næssas,
frecne fengelad, ðær fyrgenstream
under næssa genipu niþer gewiteð,
flod under foldan. Nis þæt feor heonon
milgemearces, þæt se mere standeð;
ofer þæm hongiað hrinde bearwas,
wudu wyrtum fæst wæter oferhelmað.
Þær mæg nihta gehwæm niðwundor seon,
fyr on flode. No þæs frod leofað
gumena bearna, þæt þone grund wite.
Ðeah þe hæðstapa hundum geswenced,
heorot hornum trum holtwudu sece,
feorran geflymed, ær he feorh seleð,
aldor on ofre, ær he in wille,
hafelan beorgan; nis þæt heoru stow!
Þonon yðgeblond up astigeð
won to wolcnum, þonne wind styreþ,
lað gewidru, oð þæt lyft drysmaþ,
roderas reotað. Nu is se ræd gelang
eft æt þe anum. Eard git ne const,

1378-1398
frecne stowe, þær þu findan miht
sinnigne secg; sec gif þu dyrre!
Ic þe þa fæhðe feo leanige,
ealdgestreonum, swa ic ær dyde,
windnum golde, gyf þu on weg cymest.'
XXI Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
`Ne sorga, snotor guma! Selre bið æghwæm,
þæt he his freond wrece, þonne he fela murne.
Ure æghwylc sceal ende gebidan
worolde lifes; wyrce se þe mote
domes ær deaþe; þæt bið drihtguman
unlifgendum æfter selest.
Aris, rices weard, uton hraþe feran.
Grendles magan gang sceawigan.
Ic hit þe gehate: no he on helm losaþ,
ne on foldan fæþm, ne on fyrgenholt,
ne on gyfenes grund, ga þær he wille!
Ðys dogor þu geþyld hafa
weana gehwylces, swa ic þe wene to.'
Ahleop ða se gomela, Gode þancode,
mihtigan Drihtne, þæs se man gespræc.

1399-1422
Þa wæs Hroðgare hors gebæted,
wicg wundenfeax. Wisa fengel
geatolic gende; gumfeþa stop
lindhæbbendra. Lastas wæron
æfter waldswaþum wide gesyne,
gang ofer grundas, swa gegnum for
ofer myrcan mor, magoþegna bær
þone selestan sawolleasne
þara þe mid Hroðgare ham eahtode.
Ofereode þa æþelinga bearn
steap stanhliðo, stige nearwe,
enge anpaðas, uncuð gelad,
neowle næssas, nicorhusa fela;
he feara sum beforan gengde
wisra monna wong sceawian,
oþ þæt he færinga fyrgenbeamas
ofer harne stan hleonian funde,
wynleasne wudu; wæter under stod
dreorig ond gedrefed. Denum eallum wæs,
winum Scyldinga weorce on mode
to geþolianne, ðegne monegum,
oncyð eorla gehwæm, syðþan Æscheres
on þam holmclife hafelan metton.
Flod blode weol --- folc to sægon --- ,

1423-1448
hatan heolfre. Horn stundum song
fuslic fyrdleoð. Feþa eal gesæt.
Gesawon ða æfter wætere wyrmcynnes fela,
sellice sædracan sund cunnian,
swylce on næshleoðum nicras licgean,
ða on undernmæl oft bewitigað
sorhfulne sið on seglrade,
wyrmas ond wildeor. Hie on weg hruron
bitere ond gebolgne; bearhtm ongeaton,
guðhorn galan. Sumne Geata leod
of flanbogan feores getwæfde,
yðgewinnes, þæt him on aldre stod
herestræl hearda; he on holme wæs
sundes þe sænra, ðe hyne swylt fornam.
Hræþe wearð on yðum mid eoferspreotum
heorohocyhtum hearde genearwod,
niða genæged, ond on næs togen,
wundorlic wægbora; weras sceawedon
gryrelicne gist.
Gyrede hine Beowulf
eorlgewædum, nalles for ealdre mearn;
scolde herebyrne hondum gebroden,
sid ond searofah, sund cunnian,
seo ðe bancofan beorgan cuþe,
þæt him hildegrap hreþre ne mihte,
eorres inwitfeng aldre gesceþðan;
ac se hwita helm hafelan werede,

1449-1470
se þe meregrundas mengan scolde,
secan sundgebland since geweorðad,
befongen freawrasnum, swa hine fyrndagum
worhte wæpna smið, wundrum teode,
besette swinlicum, þæt hine syðþan no
brond ne beadomecas bitan ne meahton.
Næs þæt þonne mætost mægenfultuma,
þæt him on ðearfe lah ðyle Hroðgares;
wæs þæm hæftmece Hrunting nama;
þæt wæs an foran ealdgestreona;
ecg wæs iren, atertanum fah,
ahyrded heaþoswate; næfre hit æt hilde ne swac
manna ængum þara þe hit mid mundum bewand,
se ðe gryresiðas gegan dorste,
folcstede fara; næs þæt forma sið,
þæt hit ellenweorc æfnan scolde.
Huru ne gemunde mago Ecglafes
eafoþes cræftig, þæt he ær gespræc
wine druncen, þa he þæs wæpnes onlah
selran sweordfrecan; selfa ne dorste
under yða gewin aldre geneþan,
drihtscype dreogan; þær he dome forleas,

1471-1472
ellenmærðum. Ne wæs þæm oðrum swa,
syðþan he hine to guðe gegyred hæfde.

1473-1490
XXII Beowulf maðelode, bearn Ecgþeowes:
`Geþenc nu, se mæra maga Healfdenes,
snottra fengel, nu ic eom siðes fus,
goldwine gumena, hwæt wit geo spræcon,
gif ic æt þearfe þinre scolde
aldre linnan, þæt ðu me a wære
forðgewitenum on fæder stæle.
Wes þu mundbora minum magoþegnum
hondgesellum, gif mec hild nime;
swylce þu ða madmas, þe þu me sealdest,
Hroðgar leofa, Higelace onsend.
Mæg þonne on þæm golde ongitan Geata dryhten,
geseon sunu Hrædles, þonne he on þæt sinc starað.
þæt ic gumcystum godne funde
beaga bryttan, breac þonne moste.
Ond þu Unferð læt ealde lafe,
wrætlic wægsweord widcuðne man
heardecg habban; ic me mid Hruntinge

1491-1515
dom gewyrce, oþðe mec deað nimeð!'
Æfter þæm wordum Weder-Geata leod
efste mid elne,--- nalas andsware
bidan wolde; brimwylm onfeng
hilderince. Ða wæs hwil dæges,
ær he þone grundwong ongytan mehte.
Sona þæt onfunde se ðe floda begong
heorogifre beheold hund missera,
grim ond grædig, þæt þær gumena sum
ælwihta eard ufan cunnode.
Grap þa togeanes, guðrinc gefeng
atolan clommum; no þy ær in gescod
halan lice; hring utan ymbbearh,
þæt heo þone fyrdhom ðurhfon ne mihte,
locene leoðosyrcan laþan fingrum.
Bær þa seo brimwylf, þa heo to botme com,
hringa þengel to hofe sinum,
swa he ne mihte --- no he þæs modig wæs ---
wæpna gewealdan, ac hine wundra þæs fela
swencte on sunde, sædeor monig
hildetuxum heresyrcan bræc,
ehton aglæcan. Ða se eorl ongeat,
þæt he in niðsele nathwylcum wæs,
þær him nænig wæter wihte ne sceþede,
ne him for hrofsele hrinan ne mehte

1516-1541
færgripe flodes; fyrleoht geseah,
blacne leoman beorhte scinan.
Ongeat þa se goda grundwyrgenne,
merewif mihtig; mægenræs forgeaf
hildebille, hond sweng ne ofteah,
þæt hire on hafelan hringmæl agol
grædig guðleoð. Ða se gist onfand,
þæt se beadoleoma bitan nolde,
aldre sceþðan, ac seo ecg geswac
ðeodne æt þearfe; ðolode ær fela
hondgemota, helm oft gescær,
fæges fyrdhrægl; ða wæs forma sið
deorum madme, þæt his dom alæg.
Eft wæs anræd, nalas elnes læt,
mærða gemyndig mæg Hylaces:
wearp ða wundenmæl wrættum gebunden
yrre oretta, þæt hit on eorðan læg,
stið ond stylecg; strenge getruwode,
mundgripe mægenes. Swa sceal man don,
þonne he æt guðe gegan þenceð
longsumne lof; na ymb his lif cearað.
Gefeng þa be eaxle --- nalas for fæhðe mearn ---
Guð-Geata leod Grendles modor;
brægd þa beadwe heard, þa he gebolgen wæs,
feorhgeniðlan, þæt heo on flet gebeah.
Heo him eft hraþe andlean forgeald

1542-1565
grimman grapum ond him togeanes feng;
oferwearp þa werigmod wigena strengest,
feþecempa, þæt he on fylle wearð.
Ofsæt þa þone selegyst, ond hyre seax geteah
brad ond brunecg; wolde hire bearn wrecan,
angan eaferan. Him on eaxle læg
breostnet broden; þæt gebearh feore,
wið ord ond wið ecge ingang forstod.
Hæfde ða forsiðod sunu Ecgþeowes
under gynne grund, Geata cempa,
nemne him heaðobyrne helpe gefremede,
herenet hearde, --- ond halig God
geweold wigsigor; witig Drihten,
rodera Rædend hit on ryht gesced
yðelice, syþðan he eft astod.
XXIII Geseah ða on searwum sigeeadig bil,
eald sweord eotenisc ecgum þyhtig,
wigena weorðmynd; þæt wæs wæpna cyst, ---
buton hit wæs mare ðonne ænig mon oðer
to beadulace ætberan meahte,
God ond geatolic, giganta geweorc.
He gefeng þa fetelhilt, freca Scyldinga
hreoh ond heorogrim, hringmæl gebrægd
aldres orwena, yrringa sloh,

1566-1591
þæt hire wið halse heard grapode,
banhringas bræc; bil eal ðurhwod
fægne flæschoman; heo on flet gecrong,
sweord wæs swatig, secg weorce gefeh.
Lixte se leoma, leoht inne stod,
efne swa of hefene hadre scineð
rodores candel. He æfter recede wlat;
hwearf þa be wealle, wæpen hafenade
heard be hiltum Higelaces ðegn
yrre ond anræd, --- næs seo ecg fracod
hilderince, ac he hraþe wolde
Grendle forgyldan guðræsa fela
ðara þe he geworhte to West-Denum
oftor micle ðonne on ænne sið,
þonne he Hroðgares heorðgeneatas
sloh on sweofote, slæpende fræt
folces Denigea fyftyne men,
ond oðer swylc ut offerede,
laðlicu lac. He him þæs lean forgeald,
reþe cempa, to ðæs þe he on ræste geseah
guðwerigne Grendel licgan,
aldorleasne, swa him ær gescod
hild æt Heorote. Hra wide sprong,
syþðan he æfter deaðe drepe þrowade,
heorosweng heardne, ond hine þa heafde becearf.
Sona þæt gesawon snottre ceorlas,

1592-1616
þa ðe mid Hroðgare on holm wliton,
þæt wæs yðgeblond eal gemenged,
brim blode fah. Blondenfeaxe,
gomele ymb godne ongeador spræcon,
þæt hig þæs æðelinges eft ne wendon,
þæt he sigehreðig secean come
mærne þeoden; þa ðæs monige gewearð,
þæt hine seo brimwylf abroten hæfde.
Ða com non dæges. Næs ofgeafon
hwate Scyldingas; gewat him ham þonon
goldwine gumena. Gistas setan
modes seoce ond on mere staredon;
wiston ond ne wendon, þæt hie heora winedrihten
selfne gesawon. --- Þa þæt sweord ongan
æfter heaþoswate hildegicelum,
wigbil wanian; þæt wæs wundra sum,
þæt hit eal gemealt ise gelicost,
ðonne forstes bend Fæder onlæteð,
onwindeð wælrapas, se geweald hafað
sæla ond mæla; þæt is soð Metod.
Ne nom he in þæm wicum, Weder-Geata leod,
maðmæhta ma, þeh he þær monige geseah,
buton þone hafelan ond þa hilt somod
since fage; sweord ær gemealt,
forbarn brodenmæl; wæs þæt blod to þæs hat,

1617-1639
ættren ellorgæst, se þær inne swealt.
Sona wæs on sunde se þe ær æt sæcce gebad
wighryre wraðra, wæter up þurhdeaf;
wæron yðgebland eal gefælsod,
eacne eardas, þa se ellorgast
oflet lifdagas ond þas lænan gesceaft.
Com þa to lande lidmanna helm
swiðmod swymman; sælace gefeah,
mægenbyrþenne þara þe he him mid hæfde.
Eoden him þa togeanes, Gode þancodon,
ðryðlic þegna heap, þeodnes gefegon,
þæs þe hi hyne gesundne geseon moston.
Ða wæs of þæm hroran helm ond byrne
lungre alysed. Lagu drusade,
wæter under wolcnum, wældreore fag.
Ferdon forð þonon feþelastum
ferhþum fægne, foldweg mæton,
cuþe stræte; cyningbalde men
from þæm holmclife hafelan bæron
earfoðlice heora æghwæþrum
felamodigra; feower scoldon
on þæm wælstenge weorcum geferian
to þæm goldsele Grendles heafod, ---

1640-1650
oþ ðæt semninga to sele comon
frome fyrdhwate feowertyne
Geata gongan; gumdryhten mid
modig on gemonge meodowongas træd.
Ða com in gan ealdor ðegna,
dædcene mon dome gewurþad,
hæle hildedeor, Hroðgar gretan.
Þa wæs be feaxe on flet boren
Grendles heafod, þær guman druncon,
egeslic for eorlum ond þære idese mid,
wliteseon wrætlic; weras on sawon.1651-1662

XXIIII Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
`Hwæt, we þe þas sælac, sunu Healfdenes,
leod Scyldinga, lustum brohton
tires to tacne, þe þu her to locast.
Ic þæt unsofte ealdre gedigde,
wigge under wætere, weorc geneþde
earfoðlice; ætrihte wæs
guð getwæfed, nymðe mec God scylde.
Ne meahte ic æt hilde mid Hruntinge
wiht gewyrcan, þeah þæt wæpen duge;
ac me geuðe ylda Waldend,
þæt ic on wage geseah wlitig hangian

1663-1684
ealdsweord eacen --- oftost wisode
winigea leasum ---, þæt ic ðy wæpne gebræd.
Ofsloh ða æt þære sæcce, þa me sæl ageald,
huses hyrdas. Þa þæt hildebil
forbarn brogdenmæl, swa þæt blod gesprang,
hatost heaþoswata. Ic þæt hilt þanan
feondum ætferede; fyrendæda wræc,
deaðcwealm Denigea, swa hit gedefe wæs.
Ic hit þe þonne gehate, þæt þu on Heorote most
sorhleas swefan mid þinra secga gedryht,
ond þegna gehwylc þinra leoda,
duguðe ond iogoþe, þæt þu him ondrædan ne þearft,
þeoden Scyldinga, on þa healfe,
aldorbealu eorlum, swa þu ær dydest.'
Ða wæs gylden hilt gamelum rince,
harum hildfruman, on hand gyfen,
enta ærgeweorc; hit on æht gehwearf
æfter deofla hryre Denigea frean,
wundorsmiþa geweorc; ond þa þas worold ofgeaf
gromheort guma, Godes andsaca,
morðres scyldig, ond his modor eac;
on geweald gehwearf woroldcyninga

1685-1708
ðæm selestan be sæm tweonum
ðara þe on Scedenigge sceattas dælde.
Hroðgar maðelode --- hylt sceawode,
ealde lafe, on ðæm wæs or writen
fyrngewinnes, syðþan flod ofsloh,
gifen geotende giganta cyn,
frecne geferdon; þæt wæs fremde þeod
ecean Dryhtne; him þæs endelean
þurh wæteres wylm Waldend sealde.
Swa wæs on ðæm scennum sciran goldes
þurh runstafas rihte gemearcod,
geseted ond gesæd, hwam þæt sweord geworht,
irena cyst ærest wære,
wreoþenhilt ond wyrmfah. Ða se wisa spræc
sunu Healfdenes --- swigedon ealle --- :
`Þæt. la, mæg secgan se þe soð ond riht
fremeð on folce, feor eal gemon,
eald eðelweard, þæt ðes eorl wære
geboren betera! Blæd is aræred
geond widwegas, wine min Beowulf,
ðin ofer þeoda gehwylce. Eal þu hit geþyldum healdest,
mægen mid modes snyttrum. Ic þe sceal mine gelæstan
freode, swa wit furðum spræcon. Ðu scealt to frofre weorþan
eal langtwidig leodum þinum,

1708-1731
hæleðum to helpe.
Ne wearð Heremod swa
eaforum Ecgwelan, Ar-Scyldingum;
ne geweox he him to willan, ac to wælfealle
ond to deaðcwalum Deniga leodum;
breat bolgenmod beodgeneatas,
eaxlgesteallan, oþ þæt he ana hwearf,
mære þeoden, mondreamum from,
ðeah þe hine mihtig God mægenes wynnum,
eafeþum stepte, ofer ealle men
forð gefremede. Hwæþere him on ferhþe greow
breosthord blodreow; nallas beagas geaf
Denum æfter dome; dreamleas gebad,
þæt he þæs gewinnes weorc þrowade,
leodbealo longsum. Ðu þe lær be þon,
gumcyste ongit! Ic þis gid be þe
awræc wintrum frod.
Wundor is to secganne,
hu mihtig God manna cynne
þurh sidne sefan snyttru bryttað,
eard ond eorlscipe; he ah ealra geweald.
Hwilum he on lufan læteð hworfan
monnes modgeþonc mæran cynnes,
seleð him on eþle eorþan wynne
to healdanne hleoburh wera,

1732-1751
gedeð him swa gewealdene worolde dælas,
side rice, þæt he his selfa ne mæg
his unsnyttrum ende geþencean.
Wunað he on wiste; no hine wiht dweleð
adl ne yldo, ne him inwitsorh
on sefan sweorceð, ne gesacu ohwær
ecghete eoweð, ac him eal worold
wendeð on willan; he þæt wyrse ne con --- ,
XXV oð þæt him on innan oferhygda dæl
weaxeð ond wridað; þonne se weard swefeð,
sawele hyrde; bið se slæp to fæst,
bisgum gebunden, bona swiðe neah,
se þe of flanbogan fyrenum sceoteð.
Þonne bið on hreþre under helm drepen
biteran stræle --- him bebeorgan ne con --- ,
wom wundorbebodum wergan gastes;
þinceð him to lytel, þæt he lange heold,
gytsað gromhydig, nallas on gylp seleð
fætte beagas, ond he þa forðgesceaft
forgyteð ond forgymeð, þæs þe him ær God sealde,

1752-1776
wuldres Waldend, weorðmynda dæl.
Hit on ende stæf eft gelimpeð,
þæt se lichoma læne gedreoseð,
fæge gefealleð; fehð oþer to,
se þe unmurnlice madmas dæleþ,
eorles ærgestreon, egesan ne gymeð.
Bebeorh þe ðone bealonið, Beowulf leofa,
secg betsta, ond þe þæt selre geceos,
ece rædas; oferhyda ne gym,
mære cempa! Nu is þines mægnes blæd
ane hwile; eft sona bið,
þæt þec adl oððe ecg eafoþes getwæfeð,
oððe fyres feng, oððe flodes wylm,
oððe gripe meces, oððe gares fliht,
oððe atol yldo; oððe eagena bearhtm
forsiteð ond forsworceð; semninga bið,
þæt ðec, dryhtguma, deað oferswyðeð.
Swa ic Hring-Dena hund missera
weold under wolcnum ond hig wigge beleac
manigum mægþa geond þysne middangeard,
æscum ond ecgum, þæt ic me ænigne
under swegles begong gesacan ne tealde.
Hwæt, me þæs on eþle edwenden cwom,
gyrn æfter gomene, seoþðan Grendel wearð,
ealdgewinna, ingenga min;

1777-1802
ic þære socne singales wæg
modceare micle. Þæs sig Metode þanc,
ecean Dryhtne, þæs ðe ic on aldre gebad,
þæt ic on þone hafelan heorodreorigne
ofer eald gewin eagum starige!
Ga nu to setle, symbelwynne dreoh
wiggeweorþad; unc sceal worn fela
maþma gemænra, siþðan morgen bið.'
Geat wæs glædmod, geong sona to,
setles neosan, swa se snottra heht.
Þa wæs eft swa ær ellenrofum,
fletsittendum fægere gereorded
niowan stefne.--- Nihthelm geswearc
deorc ofer dryhtgumum. Duguð eal aras;
wolde blondenfeax beddes neosan,
gamela Scylding. Geat unigmetes wel,
rofne randwigan restan lyste;
sona him seleþegn siðes wergum,
feorrancundum, forð wisade,
se for andrysnum ealle beweotede
þegnes þearfe, swylce þy dogore
heaþoliðende habban scoldon.
Reste hine þa rumheort; reced hliuade
geap ond goldfah; gæst inne swæf,
oþ þæt hrefn blaca heofones wynne
bliðheort bodode. Ða com beorht scacan

1803-1816
scima ofer sceadwa; scaþan onetton,
wæron æþelingas eft to leodum
fuse to farenne; wolde feor þanon
cuma collenferhð ceoles neosan.
Heht þa se hearda Hrunting beran
sunu Ecglafes, heht his sweord niman,
leoflic iren; sægde him þæs leanes þanc,
cwæð, he þone guðwine godne tealde,
wigcræftigne, nales wordum log
meces ecge; þæt wæs modig secg. ---
Ond þa siðfrome, searwum gearwe
wigend wæron; eode weorð Denum
æþeling to yppan, þær se oþer wæs,
hæle hildedeor Hroðgar grette.1817-1825

XXVI Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
`Nu we sæliðend secgan willað
feorran cumene, þæt we fundiaþ
Higelac secan. Wæron her tela,
willum bewenede; þu us wel dohtest.
Gif ic þonne on eorþan owihte mæg
þinre modlufan maran tilian,
gumena dryhten, ðonne ic gyt dyde,
guðgeweorca, ic beo gearo sona.

1826-1849
Gif ic þæt gefricge ofer floda begang,
þæt þec ymbsittend egesan þywað,
swa þec hetende hwilum dydon,
ic ðe þusenda þegna bringe,
hæleþa to helpe. Ic on Higelace wat,
Geata dryhten, þeah ðe he geong sy,
folces hyrde, þæt he mec fremman wile
wordum ond weorcum, þæt ic þe wel herige
ond þe to geoce garholt bere,
mægenes fultum, þær ðe bið manna þearf.
Gif him þonne Hreþric to hofum Geata
geþingeð þeodnes bearn, he mæg þær fela
freonda findan; feorcyþðe beoð
selran gesohte þæm þe him selfa deah.'
Hroðgar maþelode him on andsware:
`Þe þa wordcwydas wigtig Drihten
on sefan sende; ne hyrde ic snotorlicor
on swa geongum feore guman þingian.
Þu eart mægenes strang, ond on mode frod,
wis wordcwida! Wen ic talige,
gif þæt gegangeð, þæt ðe gar nymeð,
hild heorugrimme, Hreþles eaferan,
adl oþðe iren ealdor ðinne,
folces hyrde, ond þu þin feorh hafast,

1850-1873
þæt þe Sæ-Geatas selran næbben
to geceosenne cyning ænigne,
hordweard hæleþa, gyf þu healdan wylt
maga rice. Me þin modsefa
licað leng swa wel, leofa Beowulf.
Hafast þu gefered, þæt þam folcum sceal,
Geata leodum ond Gar-Denum
sib gemæne, ond sacu restan,
inwitniþas, þe hie ær drugon,
wesan, þenden ic wealde widan rices,
maþmas gemæne, manig oþerne
godum gegrettan ofer ganotes bæð;
sceal hringnaca ofer heafu bringan
lac ond luftacen. Ic þa leode wat
ge wið feond ge wið freond fæste geworhte,
æghwæs untæle ealde wisan.'
Ða git him eorla hleo inne gesealde,
mago Healfdenes, maþmas twelfe;
het hine mid þæm lacum leode swæse
secean on gesyntum, snude eft cuman.
Gecyste þa cyning æþelum god,
þeoden Scyldinga ðegn betstan
ond be healse genam; hruron him tearas
blondenfeaxum. Him wæs bega wen

1874-1892
ealdum infrodum, oþres swiðor,
þæt hie seoððan no geseon moston,
modige on meþle. Wæs him se man to þon leof,
þæt he þone breostwylm forberan ne mehte;
ac him on hreþre hygebendum fæst
æfter deorum men dyrne langað
beorn wið blode. Him Beowulf þanan,
guðrinc goldwlanc græsmoldan træd
since hremig; sægenga bad
agendfrean, se þe on ancre rad.
Þa wæs on gang gifu Hroðgares
oft geæhted; þæt wæs an cyning
æghwæs orleahtre, oþ þæt hine yldo benam
mægenes wynnum, se þe oft manegum scod.

XXVII Cwom þa to flode felamodigra,
hægstealdra heap; hringnet bæron,
locene leoðosyrcan. Landweard onfand
eftsið eorla, swa he ær dyde;
no he mid hearme of hliðes nosan

1893-1913
gæstas grette, ac him togeanes rad,
cwæð þæt wilcuman Wedera leodum
scaþan scirhame to scipe foron.
Þa wæs on sande sægeap naca
hladen herewædum hringedstefna,
mearum ond maðmum; mæst hlifade
ofer Hroðgares hordgestreonum.
He þæm batwearde bunden golde
swurd gesealde, þæt he syðþan wæs
on meodubence maþme þy weorþra,
yrfelafe. Gewat him on naca
drefan deop wæter, Dena land ofgeaf.
Þa wæs be mæste merehrægla sum,
segl sale fæst; sundwudu þunede;
no þær wegflotan wind ofer yðum
siðes getwæfde; sægenga for,
fleat famigheals forð ofer yðe,
bundenstefna ofer brimstreamas,
þæt hie Geata clifu ongitan meahton,
cuþe næssas; ceol up geþrang
lyftgeswenced, on lande stod.

1914-1935
Hraþe wæs æt holme hyðweard geara,
se þe ær lange tid leofra manna
fus æt faroðe feor wlatode;
sælde to sande sidfæþme scip
oncerbendum fæst, þy læs hym yþa ðrym
wudu wynsuman forwrecan meahte.
Het þa up beran æþelinga gestreon,
frætwe ond fætgold; næs him feor þanon
to gesecanne sinces bryttan,
Higelac Hreþling, þær æt ham wunað
selfa mid gesiðum sæwealle neah.
Bold wæs betlic, bregorof cyning,
heah on healle, Hygd swiðe geong,
wis, welþungen, þeah ðe wintra lyt
under burhlocan gebiden hæbbe,
Hæreþes dohtor; næs hio hnah swa þeah,
ne to gneað gifa Geata leodum,
maþmgestreona. Modþryðo wæg,
fremu folces cwen, firen' ondrysne;
nænig þæt dorste deor geneþan
swæsra gesiða, nefne sinfrea,
þæt hire an dæges eagum starede;

1936-1957
ac him wælbende weotode tealde
handgewriþene; hraþe seoþðan wæs
æfter mundgripe mece geþinged,
þæt hit sceadenmæl scyran moste,
cwealmbealu cyðan. Ne bið swylc cwenlic þeaw
idese to efnanne, þeah ðe hio ænlicu sy,
þætte freoðuwebbe feores onsæce
æfter ligetorne leofne mannan.
Huru þæt onhohsnode Hemminges mæg:
ealodrincende oðer sædan,
þæt hio leodbealewa læs gefremede,
inwitniða, syððan ærest wearð
gyfen goldhroden geongum cempan,
æðelum diore, syððan hio Offan flet
ofer fealone flod be fæder lare
siðe gesohte; ðær hio syððan well
in gumstole, gode mære,
lifgesceafta lifigende breac,
hiold heahlufan wið hæleþa brego,
ealles moncynnes mine gefræge
þone selestan bi sæm tweonum,
eormencynnes; forðam Offa wæs

1958-1977
geofum ond guðum, garcene man,
wide geweorðod, wisdome heold
eðel sinne;--- þonon Eomer woc
hæleðum to helpe, Hemminges mæg,
nefa Garmundes, niða cræftig.
XXVIII Gewat him ða se hearda mid his hondscole
sylf æfter sande sæwong tredan,
wide waroðas. Woruldcandel scan,
sigel suðan fus. Hi sið drugon,
elne geeodon, to ðæs ðe eorla hleo,
bonan Ongenþeoes burgum in innan,
geongne guðcyning godne gefrunon
hringas dælan. Higelace wæs
sið Beowulfes snude gecyðed,
þæt ðær on worðig wigendra hleo,
lindgestealla lifigende cwom,
heaðolaces hal to hofe gongan.
Hraðe wæs gerymed, swa se rica bebead.
feðegestum flet innanweard.
Gesæt þa wið sylfne se ða sæcce genæs,

1978-1999
mæg wið mæge, syððan mandryhten
þurh hleoðorcwyde holdne gegrette,
meaglum wordum. Meoduscencum hwearf
geond þæt healreced Hæreðes dohtor,
lufode ða leode, liðwæge bær
hæleðum to handa. Higelac ongan
sinne geseldan in sele þam hean
fægre fricgcean, hyne fyrwet bræc,
hwylce Sæ-Geata siðas wæron:
`Hu lomp eow on lade, leofa Biowulf,
þa ðu færinga feorr gehogodest
sæcce secean ofer sealt wæter,
hilde to Hiorote? Ac ðu Hroðgare
widcuðne wean wihte gebettest,
mærum ðeodne? Ic ðæs modceare
sorhwylmum seað, siðe ne truwode
leofes mannes; ic ðe lange bæd,
þæt ðu þone wælgæst wihte ne grette,
lete Suð-Dene sylfe geweorðan
guðe wið Grendel. Gode ic þanc secge,
þæs ðe ic ðe gesundne geseon moste.'
Biowulf maðelode, bearn Ecgðioes:

2000-2018
`Þæt is undyrne, dryhten Higelac,
micel gemeting, monegum fira,
hwylc orleghwil uncer Grendles
wearð on ðæm wange, þær he worna fela
Sige-Scyldingum sorge gefremede,
yrmðe to aldre; ic ðæt eall gewræc,
swa begylpan ne þearf Grendeles maga
ænig ofer eorðan uhthlem þone,
se ðe lengest leofað laðan cynnes,
facne bifongen.--- Ic ðær furðum cwom
to ðam hringsele Hroðgar gretan;
sona me se mæra mago Healfdenes,
syððan he modsefan minne cuðe,
wið his sylfes sunu setl getæhte.
Weorod wæs on wynne; ne seah ic widan feorh
under heofones hwealf healsittendra
medudream maran. Hwilum mæru cwen,
friðusibb folca flet eall geondhwearf,
bædde byre geonge; oft hio beahwriðan

2019-2039
secge sealde, ær hie to setle geong.
Hwilum for duguðe dohtor Hroðgares
eorlum on ende ealuwæge bær,
þa ic Freaware fletsittende
nemnan hyrde, þær hio nægledsinc
hæleðum sealde. Sio gehaten is,
geong goldhroden, gladum suna Frodan;
hafað þæs geworden wine Scyldinga,
rices hyrde, ond þæt ræd talað,
þæt he mid ðy wife wælfæhða dæl,
sæcca gesette. Oft seldan hwær
æfter leodhryre lytle hwile
bongar bugeð, þeah seo bryd duge!
Mæg þæs þonne ofþyncan ðeodne Heaðo-Beardna
ond þegna gehwam þara leoda,
þonne he mid fæmnan on flett gæð,
dryhtbearn Dena, duguða biwenede;
on him gladiað gomelra lafe,
heard ond hringmæl Heaða-Beardna gestreon,
þenden hie ðam wæpnum wealdan moston, ---2039-2041

XXVIIII-XXX oð ðæt hie forlæddan to ðam lindplegan
swæse gesiðas ond hyra sylfra feorh.
Þonne cwið æt beore se ðe beah gesyhð,

2042-2061
eald æscwiga, se ðe eall geman,
garcwealm gumena --- him bið grim sefa --- ,
onginneð geomormod geongum cempan
þurh hreðra gehygd higes cunnian,
wigbealu weccean, ond þæt word acwyð:
"Meaht ðu, min wine, mece gecnawan,
þone þin fæder to gefeohte bær
under heregriman hindeman siðe,
dyre iren, þær hyne Dene slogon,
weoldon wælstowe, syððan Wiðergyld læg,
æfter hæleþa hryre, hwate Scyldungas?
Nu her þara banena byre nathwylces
frætwum hremig on flet gæð,
morðres gylpeð, ond þone maðþum byreð,
þone þe ðu mid rihte rædan sceoldest."
Manað swa ond myndgað mæla gehwylce
sarum wordum, oð ðæt sæl cymeð,
þæt se fæmnan þegn fore fæder dædum
æfter billes bite blodfag swefeð,
ealdres scyldig; him se oðer þonan

2062-2084
losað lifigende, con him land geare.
Þonne bioð abrocene on ba healfe
aðsweord eorla; syððan Ingelde
weallað wælniðas, ond him wiflufan
æfter cearwælmum colran weorðað.
Þy ic Heaðo-Beardna hyldo ne telge,
dryhtsibbe dæl Denum unfæcne,
freondscipe fæstne.

Ic sceal forð sprecan
gen ymbe Grendel, þæt ðu geare cunne,
sinces brytta, to hwan syððan wearð
hondræs hæleða. Syððan heofones gim
glad ofer grundas, gæst yrre cwom,
eatol æfengrom user neosan,
ðær we gesunde sæl weardodon.
Þær wæs Hondscio hild onsæge,
feorhbealu fægum; he fyrmest læg,
gyrded cempa; him Grendel wearð,
mærum maguþegne to muðbonan,
leofes mannes lic eall forswealg.
No ðy ær ut ða gen idelhende
bona blodigtoð, bealewa gemyndig,
of ðam goldsele gongan wolde;
ac he mægnes rof min costode,

2085-2105
grapode gearofolm. Glof hangode
sid ond syllic, searobendum fæst;
sio wæs orðoncum eall gegyrwed
deofles cræftum ond dracan fellum.
He mec þær on innan unsynnigne,
dior dædfruma gedon wolde
manigra sumne; hyt ne mihte swa,
syððan ic on yrre uppriht astod.
To lang ys to reccenne, hu ic ðam leodsceaðan
yfla gehwylces ondlean forgeald;
þær ic, þeoden min, þine leode
weorðode weorcum. He on weg losade,
lytle hwile lifwynna breac;
hwæþre him sio swiðre swaðe weardade
hand on Hiorte, ond he hean ðonan,
modes geomor meregrund gefeoll.
Me þone wælræs wine Scildunga
fættan golde fela leanode,
manegum maðmum, syððan mergen com,
ond we to symble geseten hæfdon.
Þær wæs gidd ond gleo; gomela Scilding,

2106-2126
felafricgende feorran rehte;
hwilum hildedeor hearpan wynne,
gomenwudu grette, hwilum gyd awræc
soð ond sarlic, hwilum syllic spell
rehte æfter rihte rumheort cyning;
hwilum eft ongan eldo gebunden,
gomel guðwiga gioguðe cwiðan,
hildestrengo; hreðer inne weoll,
þonne he wintrum frod worn gemunde.
Swa we þær inne andlangne dæg
niode naman, oð ðæt niht becwom
oðer to yldum. Þa wæs eft hraðe
gearo gyrnwræce Grendeles modor,
siðode sorhfull; sunu deað fornam,
wighete Wedra. Wif unhyre
hyre bearn gewræc, beorn acwealde
ellenlice; þær wæs Æschere,
frodan fyrnwitan feorh uðgenge.
Noðer hy hine ne moston, syððan mergen cwom,
deaðwerigne, Denia leode,
bronde forbærnan, ne on b,el hladan,

2127-2145
leofne mannan; hio þæt lic ætbær
feondes fæðmum under firgenstream.
Þæt wæs Hroðgare hreowa tornost
þara þe leodfruman lange begeate.
Þa se ðeoden mec ðine life
healsode hreohmod, þæt ic on holma geþring
eorlscipe efnde, ealdre geneðde,
mærðo fremede; he me mede gehet.
Ic ða ðæs wælmes, þe is wide cuð,
grimne gryrelicne grundhyrde fond.
Þær unc hwile wæs hand gemæne;
holm heolfre weoll, ond ic heafde becearf
in ðam guðsele Grendeles modor
eacnum ecgum; unsofte þonan
feorh oðferede; næs ic fæge þa gyt;
ac me eorla hleo eft gesealde
maðma menigeo, maga Healfdenes.
XXXI Swa se ðeodkyning þeawum lyfde;
nealles ic ðam leanum forloren hæfde,

2146-2165
mægnes mede, ac he me maðmas geaf,
sunu Healfdenes on minne sylfes dom;
ða ic ðe, beorncyning, bringan wylle,
estum geywan. Gen is eall æt ðe
lissa gelong; ic lyt hafo
heafodmaga nefne, Hygelac, ðec.'
Het ða in beran eafor heafodsegn,
heaðosteapne helm, hare byrnan,
guðsweord geatolic, gyd æfter wræc:
`Me ðis hildesceorp Hroðgar sealde,
snotra fengel; sume worde het,
þæt ic his ærest ðe est gesægde;
cwæð þæt hyt hæfde Hiorogar cyning,
leod Scyldunga lange hwile;
no ðy ær suna sinum syllan wolde,
hwatum Heorowearde, þeah he him hold wære,
breostgewædu. Bruc ealles well!'
Hyrde ic þæt þam frætwum feower mearas
lungre, gelice last weardode,
æppelfealuwe; he him est geteah

2166-2185
meara ond maðma.--- Swa sceal mæg don,
nealles inwitnet oðrum bregdon
dyrnum cræfte, deað renian
hondgesteallan. Hygelace wæs,
niða heardum nefa swyðe hold,
ond gehwæðer oðrum hroþra gemyndig. ---
Hyrde ic þæt he ðone healsbeah Hygde gesealde,
wrætlicne wundurmaððum, ðone þe him Wealhðeo geaf,
ðeodnes dohtor, þrio wicg somod
swancor ond sadolbeorht; hyre syððan wæs
æfter beahðege breost geweorðod.
Swa bealdode bearn Ecgðeowes,
guma guðum cuð, godum dædum,
dreah æfter dome; nealles druncne slog
heorðgeneatas; næs him hreoh sefa,
ac he mancynnes mæste cræfte
ginfæstan gife, þe him God sealde,
heold hildedeor. Hean wæs lange,
swa hyne Geata bearn godne ne tealdon,
ne hyne on medobence micles wyrðne

2186-2206
drihten Wedera gedon wolde;
swyðe wendon, þæt he sleac wære,
æðeling unfrom. Edwenden cwom
tireadigum menn torna gehwylces.---
Het ða eorla hleo in gefetian,
heaðorof cyning Hreðles lafe
golde gegyrede; næs mid Geatum ða
sincmaðþum selra on sweordes had;
þæt he on Biowulfes bearm alegde,
ond him gesealde seofan þusendo,
bold ond bregostol. Him wæs bam samod
on ðam leodscipe lond gecynde,
eard eðelriht, oðrum swiðor
side rice þam ðær selra wæs.
Eft þæt geiode ufaran dogrum
hildehlæmmum, syððan Hygelac læg,
ond Heardrede hildemeceas
under bordhreoðan to bonan wurdon,
ða hyne gesohtan on sigeþeode
hearde hildfrecan, Heaðo-Scilfingas,
niða genægdan nefan Hererices ---:

2207-2220
syððan Beowulfe brade rice
on hand gehwearf; he geheold tela
fiftig wintra --- wæs ða frod cyning,
eald eþelweard --- , oð ðæt an ongan
deorcum nihtum draca ricsian,
se ðe on heaum hæþe hord beweotode,
stanbeorh steapne; stig under læg
eldum uncuð. Þær on innan giong
niðða nathwylc, se ðe neh gefealg
hæðnum horde, hond wæge nam,
sid, since fah; ne he þæt syððan bemað,
þeah ðe he slæpende besyred wurde
þeofes cræfte; þæt sie ðiod onfand,
bigfolc beorna, þæt he gebolgen wæs.

2221-2228
XXXII Nealles mid gewealdum wyrmhord abræc,
sylfes willum, se ðe him sare gesceod,
ac for þreanedlan þeow nathwylces
hæleða bearna heteswengeas fleah,
ærnes þearfa, ond ðær inne fealh,
secg synbysig. Sona mwatide
þæt :::::ðam gyste gryrebroga stod;
hwæðre earmsceapen . . . . . . . .


2229-2251
. . . . . . . . . . . . . . sceapen
. . . . . . . þa hyne se fær begeat.
Sincfæt . . . . . Þær wæs swylcra fela
in ðam eorðhuse ærgestreona,
swa hy on geardagum gumena nathwylc,
eormenlafe æþelan cynnes,
þanchycgende þær gehydde,
deore maðmas. Ealle hie deað fornam
ærran mælum, ond se an ða gen
leoda duguðe, se ðær lengest hwearf,
weard winegeomor, wende þæs ylcan,
þæt he lytel fæc longgestreona
brucan moste. Beorh eallgearo
wunode on wonge wæteryðum neah,
niwe be næsse, nearocræftum fæst;
þær on innan bær eorlgestreona
hringa hyrde hordwyrðne dæl,
fættan goldes, fea worda cwæð:
`Heald þu nuhruse ,, nu hæleð ne mostan,
eorla æhte! Hwæt, hyt ær on ðe
gode begeaton; guðdeað fornam,
feorhbealo frecne, fyra gehwylcne
leoda minra þara ðe þis lif ofgeaf,

2252-2274
gesawon seledream. Nah, hwa sweord wege
oððe feormie fæted wæge,
dryncfæt deore; duguð ellor sceoc.
Sceal se hearda helm hyrsted golde,
fætum befeallen; feormynd swefað,
þa ðe beadogriman bywan sceoldon;
ge swylce seo herepad, sio æt hilde gebad
ofer borda gebræc bite irena,
brosnað æfter beorne. Ne mæg byrnan hring
æfter wigfruman wide feran,
hæleðum be healfe. Næs hearpan wyn,
gomen gleobeames, ne god hafoc
geond sæl swingeð, ne se swifta mearh
burhstede beateð. Bealocwealm hafað
fela feorhcynna forð onsended!'
Swa giomormod giohðo mænde
an æfter eallum, unbliðe hwearf
dæges ond nihtes, oð ðæt deaðes wylm
hran æt heortan. Hordwynne fond
eald uhtsceaða opene standan,
se ðe byrnende biorgas seceð,
nacod niðdraca, nihtes fleogeð
fyre befangen; hyne foldbuend

2275-2295
swiðe ondrædað. He gesecean sceall
hord on hrusan, þær he hæðen gold
warað wintrum frod; ne byð him wihte ðy sel.
Swa se ðeodsceaða þreo hund wintra
heold on hrusan hordærna sum
eacencræftig, oð ð æt hyne an abealch
mon on mode; mandryhtne bær
fæted wæge, frioðowære bæd
hlaford sinne. Ða wæs hord rasod,
onboren beaga hord, bene getiðad
feasceaftum men; Frea sceawode
fira fyrngeweorc forman siðe. ---
Þa se wyrm onwoc, wroht wæs geniwad;
stonc ða æfter stane, stearcheort onfand
feondes fotlast; he to forð gestop
dyrnan cræfte dracan heafde neah.
Swa mæg unfæge eaðe gedigan
wean ond wræcsið se ðe Waldendes
hyldo gehealdeþ! Hordweard sohte
georne æfter grunde, wolde guman findan,
þone þe him on sweofote sare geteode;

2296-2315
hat ond hreohmod hlæw oft ymbehwearf
ealne utanweardne; ne ðær ænig mon
on þære westenne, --- hwæðre wiges gefeh,
beaduwe weorces; hwilum on beorh æthwearf,
sincfæt sohte; he þæt sona onfand,
ðæt hæfde gumena sum goldes gefandod,
heahgestreona. Hordweard onbad
earfoðlice, oð ðæt æfen cwom;
wæs ða gebolgen beorges hyrde,
wolde se laða lige forgyldan
drincfæt dyre. Þa wæs dæg sceacen
wyrme on willan; no on wealle læng,
bidan wolde, ac mid bæle for,
fyre gefysed. Wæs se fruma egeslic
leodum on lande, swa hyt lungre wearð
on hyra sincgifan sare geendod.
XXXIII Ða se gæst ongan gledum spiwan,
beorht hogu bærnan, --- byrneleoma stod
eldum on andan; no ðær aht cwices
lað lyftfloga læfan wolde.

2316-2338
Wæs þæs wyrmes wig wide gesyne,
nearofages nið nean ond feorran,
hu se guðsceaða Geata leode
hatode ond hynde; hord eft gesceat,
dryhtsele dyrnne ær dæges hwile.
Hæfde landwara lige befangen,
bæle ond bronde; beorges getruwode,
wiges ond wealles; him seo wen geleah.
Þa wæs Biowulfe broga gecyðed
snude to soðe, þæt his sylfes ham,
bolda selest, brynewylmum mealt,
gifstol Geata. Þæt ðam godan wæs
hreow on hreðre, hygesorga mæst;
wende se wisa, þæt he Wealdende
ofer ealde riht ecean Dryhtne
bitre gebulge; breost innan weoll
þeostrum geþoncum, swa him geþywe ne wæs.
Hæfde ligdraca leoda fæsten,
ealond utan, eorðweard ðone
gledum forgrunden; him ðæs guðkyning,
Wedera þioden wræce leornode.
Heht him þa gewyrcean wigendra hleo
eallirenne, eorla dryhten,

2339-2361
wigbord wrætlic; wisse he gearwe,
þæt him holtwudu helpan ne meahte,
lind wið lige. Sceolde lændaga
æþeling ærgod ende gebidan,
worulde lifes, ond se wyrm somod,
þeah ðe hordwelan heolde lange.
Oferhogode ða hringa fengel,
þæt he þone widflogan weorode gesohte,
sidan herge; no he him þa sæcce ondred,
ne him þæs wyrmes wig for wiht dyde,
eafoð ond ellen, forðon he ær fela
nearo neðende niða gedigde,
hildehlemma, syððan he Hroðgares,
sigoreadig secg, sele fælsode,
ond æt guðe forgrap Grendeles mægum
laðan cynnes. No þæt læsest wæs
hondgemota, þær mon Hygelac sloh,
syððan Geata cyning guðe ræsum,
freawine folca Freslondum on,
Hreðles eafora hiorodryncum swealt,
bille gebeaten. Þonan Biowulf com
sylfes cræfte, sundnytte dreah;
hæfde him on earme ana þritig

2362-2383
hildegeatwa, þa he to holme stag.
Nealles Hetware hremge þorfton
feðewiges, þe him foran ongean
linde bæron; lyt eft becwom
fram þam hildfrecan hames niosan!
Oferswam ða sioleða bigong sunu Ecgðeowes,
earm anhaga, eft to leodum;
þær him Hygd gebead hord ond rice,
beagas ond bregostol; bearne ne truwode,
þæt he wið ælfylcum eþelstolas
healdan cuðe, ða wæs Hygelac dead.
No ðy ær feasceafte findan meahton
æt ðam æðelinge ænige ðinga,
þæt he Heardrede hlaford wære,
oððe þone cynedom ciosan wolde;
hwæðre he hine on folce freondlarum heold,
estum mid are, oð ðæt he yldra wearð,
Weder-Geatum weold. Hyne wræcmæcgas
ofer sæ sohtan, suna Ohteres;
hæfdon hy forhealden helm Scylfinga,
þone selestan sæcyninga
þara ðe in Swiorice sinc brytnade,

2384-2390
mærne þeoden. Him þæt to mearce wearð;
he þær for feorme feorhwunde hleat,
sweordes swengum, sunu Hygelaces;
ond him eft gewat Ongenðioes bearn
hames niosan, syððan Heardred læg,
let ðone bregostol Biowulf healdan,
Geatum wealdan; þæt wæs god cyning.

2391-2404
XXXIIII Se ðæs leodhryres lean gemunde
uferan dogrum, Eadgilse wearð
feasceaftum freond; folce gestepte
ofer sæ side sunu Ohteres,
wigum ond wæpnum; he gewræc syððan
cealdum cearsiðum, cyning ealdre bineat.
Swa he niða gehwane genesen hæfde,
sliðra geslyhta, sunu Ecgðiowes,
ellenweorca, oð ðone anne dæg,
þe he wið þam wyrme gewegan sceolde.
Gewat þa twelfa sum torne gebolgen
dryhten Geata dracan sceawian;
hæfde þa gefrunen hwanan sio fæhð aras,
bealonið biorna; him to bearme cwom

2405-2427
maðþumfæt mære þurh ðæs meldan hond.
Se wæs on ðam ðreate þreotteoða secg,
se ðæs orleges or onstealde,
hæft hygegiomor, sceolde hean ðonon
wong wisian. He ofer willan giong
to ðæs ðe he eorðsele anne wisse,
hlæw under hrusan holmwylme neh,
yðgewinne; se wæs innan full
wrætta ond wira. Weard unhiore,
gearo guðfreca, goldmaðmas heold
eald under eorðan; næs þæt yðe ceap
to gegangenne gumena ænigum.
Gesæt ða on næsse niðheard cyning;
þenden hælo abead heorðgeneatum,
goldwine Geata. Him wæs geomor sefa,
wæfre ond wælfus, wyrd ungemete neah,
se ðone gomelan gretan sceolde,
secean sawle hord, sundur gedælan
lif rið lice; no þon lange wæs
feorh æþelinges flæsce bewunden.
Biowulf maþelade, bearn Ecgðeowes:
`Fela ic on giogoðe guðræsa genæs,
orleghwila; ic þæt eall gemon.

2428-2450
Ic wæs syfanwintre, þa mec sinca baldor,
freawine folca æt minum fæder genam;
heold mec ond hæfde Hreðel cyning,
geaf me sinc ond symbel, sibbe gemunde;
næs ic him to life laðra owihte,
beorn in burgum, þonne his bearna hwylc,
Herebeald ond Hæðcyn oððe Hygelac min.
Wæs þam yldestan ungedefelice
mæges dædum morþorbed stred,
syððan hyne Hæðcyn of hornbogan,
his freawine flane geswencte,
miste mercelses ond his mæg ofscet,
broðor oðerne blodigan gare.
Þæt wæs feohleas gefeoht, fyrenum gesyngad,
hreðre hygemeðe; sceolde hwæðre swa þeah
æðeling unwrecen ealdres linnan.
Swa bið geomorlic gomelum ceorle
to gebidanne, þæt his byre ride
giong on galgan; þonne he gyd wrece,
sarigne sang, þonne his sunu hangað
hrefne to hroðre, ond he him helpe ne mæg
eald ond infrod ænige gefremman.
Symble bið gemyndgad morna gehwylce

2451-2471
eaforan ellorsið; oðres ne gymeð
to gebidanne burgum in innan
yrfeweardas, þonne se an hafað
þurh deaðes nyd dæda gefondad.
Gesyhð sorhcearig on his suna bure
winsele westne, windge reste
reote berofene, --- Ridend swefað,
hæleð in hoðman; nis þær hearpan sweg,
gomen in geardum, swylce ðær iu wæron.
XXXV Gewiteð þonne on sealman, sorhleoð gæleð
an æfter anum; þuhte him eall to rum,
wongas ond wicstede. Swa Wedra helm
æfter Herebealde heortan sorge
weallinde wæg; wihte ne meahte
on ðam feorhbonan fæghðe gebetan;
no ðy ær he þone heaðorinc hatian ne meahte
laðum dædum, þeah him leof ne wæs.
He ða mid þære sorhge, þe him to sar belamp,
gumdream ofgeaf, Godes leoht geceas;
eaferum læfde, swa deð eadig mon,
lond ond leodbyrig, þa he of life gewat.

2472-2495
Þa wæs synn ond sacu Sweona ond Geata
ofer wid wæter, wroht gemæne,
herenið hearda, syððan Hreðel swealt,
oððe him Ongenðeowes eaferan wæran
frome fyrdhwate, freode ne woldon
ofer heafo healdan, ac ymb Hreosnabeorh
eatolne inwitscear oft gefremedon.
Þæt mægwine mine gewræcan,
fæhðe ond fyrene, swa hyt gefræge wæs,
þeah ðe oðer his ealdre gebohte,
heardan ceape; Hæðcynne wearð,
Geata dryhtne, guð onsæge.
Þa ic on morgne gefrægn mæg oðerne
billes ecgum on bonan stælan,
þær Ongenþeow Eofores niosað;
guðhelm toglad, gomela Scylfing
hreas heoroblac; hond gemunde
fæhðo genoge, feorhsweng ne ofteah.
Ic him þa maðmas, þe he me sealde,
geald æt guðe, swa me gifeðe wæs,
leohtan sweorde; he me lond forgeaf,
eard eðelwyn. Næs him ænig þearf,
þæt he to Gifðum oððe to Gar-Denum
oððe in Swiorice secean þurfe

2496-2519
wyrsan wigfrecan, weorðe gecyþan;
symle ic him on feðan beforan wolde,
ana on orde, ond swa to aldre sceall
sæcce fremman, þenden þis sweord þolað,
þæt mec ær ond sið oft gelæste,
syððan ic for dugeðum Dæghrefne wearð
to handbonan, Huga cempan; ---
nalles he ða frætwe Frescyninge,
breostweorðunge, bringan moste,
ac in campe gecrong cumbles hyrde,
æþeling on elne; ne wæs ecg bona,
ac him hildegrap heortan wylmas,
banhus gebræc. Nu sceall billes ecg,
hond ond heard sweord ymb hord wigan.'
Beowulf maðelode, beotwordum spræc
niehstan siðe: `Ic geneðde fela
guða on geogoðe; gyt ic wylle,
frod folces weard fæhðe secan,
mærðu fremman, gif mec se mansceaða
of eorðsele ut geseceð.'
Gegrette ða gumena gehwylcne,
hwate helmberend hindeman siðe,
swæse gesiðas: `Nolde ic sweord beran,
wæpen to wyrme, gif ic wiste hu

2520-2542
wið ðam aglæcean elles meahte
gylpe wiðgripan, swa ic gio wið Grendle dyde;
ac ic ðær heaðufyres hates wene,
oreðes ond attres; forðon ic me on hafu
bord ond byrnan. Nelle ic beorges weard
oferfleon fotes trem, ac unc furður sceal
weorðan æt wealle, swa unc wyrd geteoð,
Metod manna gehwæs. Ic eom on mode from,
þæt ic wið þone guðflogan gylp ofersitte.
Gebide ge on beorge byrnum werede,
secgas on searwum, hwæðer sel mæge
æfter wælræse wunde gedygan
uncer twega. Nis þæt eower sið,
ne gemet mannes, nefne min anes,
þæt he wið aglæcean eofoðo dæle,
eorlscype efne. Ic mid elne sceall
gold gegangan, oððe guð nimeð,
feorhbealu frecne, frean eowerne!'
Aras ða bi ronde rof oretta,
heard under helme, hiorosercean bær
under stancleofu, strengo getruwode
anes mannes; ne bið swylc earges sið!
Geseah ða be wealle se ðe worna fela

2543-2565
gumcystum god guða gedigde,
hildehlemma, þonne hnitan feðan,
stondan stanbogan, stream ut þonan
brecan of beorge; wæs þære burnan wælm
heaðofyrum hat, ne meahte horde neah
unbyrnende ænige hwile
deop gedygan for dracan lege.
Let ða of breostum, ða he gebolgen wæs,
Weder-Geata leod word ut faran,
stearcheort styrmde; stefn in becom
heaðotorht hlynnan under harne stan.
Hete wæs onhrered, hordweard oncniow
mannes reorde; næs ðær mara fyrst
freode to friclan. From ærest cwom
oruð aglæcean ut of stane,
hat hildeswat; hruse dynede.
Biorn under beorge bordrand onswaf
wið ðam gryregieste, Geata dryhten;
ða wæs hringbogan heorte gefysed
sæcce to seceanne. Sweord ær gebræd
god guðcyning, gomele lafe,
ecgum unslaw; æghwæðrum wæs
bealohycgendra broga fram oðrum.

2566-2589
Stiðmod gestod wið steapne rond
winia bealdor, ða se wyrm gebeah
snude tosomne; he on searwum bad.
Gewat ða byrnende gebogen scriðan,
to gescipe scyndan. Scyld wel gebearg
life ond lice læssan hwile
mærum þeodne, þonne his myne sohte,
ðær he þy fyrste forman dogore
wealdan moste, swa him wyrd ne gescraf
hreð æt hilde. Hond up abræd
Geata dryhten, gryrefahne sloh
incge-lafe, þæt sio ecg gewac
brun on bane, bat unswiðor,
þonne his ðiodcyning þearfe hæfde
bysigum gebæded. Þa wæs beorges weard
æfter heaðuswenge on hreoum mode,
wearp wælfyre; wide sprungon
hildeleoman. Hreðsigora ne gealp
goldwine Geata; guðbill geswac,
nacod æt niðe, swa hyt no sceolde,
iren ærgod. --- Ne wæs þæt eðe sið,
þæt se mæra maga Ecgðeowes
grundwong þone ofgyfan wolde;
sceolde ofer willan wic eardian

2590-2601
elles hwergen, swa sceal æghwylc mon
alætan lændagas. Næs ða long to ðon,
þæt ða aglæcean hy eft gemetton.
Hyrte hyne hordweard, hreðer æðme weoll,
niwan stefne; nearo ðrowode
fyre befongen se ðe ær folce weold.
Nealles him on heape handgesteallan,
æðelinga bearn ymbe gestodon
hildecystum, ac hy on holt bugon,
ealdre burgan. Hiora in anum weoll
sefa wið sorgum; sibb æfre ne mæg


Source.

This is the Klaeber edition of the text, first published as Beowulf and The fight at Finnsburg; edited, with introduction, bibliography, notes, glossary, and appendices, by Fr. Klaeber. Boston, New York [etc.] D.C. Heath & Co. [c1922].


This text is part of the Internet Medieval Source Book. The Sourcebook is a collection of public domain and copy-permitted texts related to medieval and Byzantine history.

Unless otherwise indicated the specific electronic form of the document is copyright. Permission is granted for electronic copying, distribution in print form for educational purposes and personal use. If you do reduplicate the document, indicate the source. No permission is granted for commercial use.

© Paul Halsall, August 1998
[email protected]


The Internet Medieval Sourcebook is part of the Internet History Sourcebooks Project. The Internet History Sourcebooks Project is located at the History Department of  Fordham University, New York. The Internet Medieval Sourcebook, and other medieval components of the project, are located at the Fordham University Center for Medieval Studies.The IHSP recognizes the contribution of Fordham University, the Fordham University History Department, and the Fordham Center for Medieval Studies in providing web space and server support for the project. The IHSP is a project independent of Fordham University.   Although the IHSP seeks to follow all applicable copyright law, Fordham University is not the institutional owner, and is not liable as the result of any legal action.

© Site Concept and Design: Paul Halsall created 26 Jan 1996: latest revision 11 March 2024 [CV]